Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGVALDE JARLS FORRÆDERI
351
Da Sven saaledes sendte Bad efter Sigvalde, og lovede at hæve den Fredløshed,
som hvilede over ham i Danmark, hvis han vilde staa ham bi i denne Sag1, var
Sigvalde strax villig, og begav sig efter sin Hjemkomst til Jomsborg strax til
Kong Olaf, der ej skal have anet noget Forræderi fra hans Side, men have
modtaget ham saare venskabeligt, især da Sigvaldes Hustru Aastrid fra det tidligere
Svogerskabs Dage havde næret meget Venskab for Kong Olaf. Sigvalde skal paa
alle mulige Maader have søgt at forsinke Olafs Afrejse, for at hans Hær imidlertid
skulde opløse sig. Da der nu kom Rygte om, at Sven laa ude med en Flaade for
at angribe Olaf, erklærede Sigvalde dette for en stor Usandhed, og sagde at Sven
neppe vovede at binde an med ham. Han tilbød sig endog selv, for Sikkerheds
Skyld, at ledsage Kongen paa Vejen med elleve Skibe, bemandede med
Joms-vikinger2. Saaledes gik det til, at Kongen lod den Deel af Ledingshæren, der var
bleven tilbage hos ham, drage hjem, og beholdt kun sine egne og Lendermændenes
Skibe hos sig3. Denne Flaade udgjorde dog et Antal af ikke færre end 60 svære
Fartøjer, af hvilke, som vi have seet, Ormen alene ikke havde ringere Besætning
end henved 600 Mand, og de øvrige vistnok ogsaa vare ualmindeligt sterkt
bemandede, og med udsøgte Folk. Et Angreb paa hele denne samlede Styrke maatte
derfor altid blive en højst vovelig Sag for de forenede Fyrster, om de end havde
Overmagten med Hensyn til Folketallet. Det var derfor Sigvalde Jarls Hverv
at lokke Olaf i en Stilling, hvor han kun havde en ubetydelig Deel af sin Flaade
hos sig, og saaledes nødvendigviis maatte bukke under for et Angreb af hele den
fiendtlige Styrke. Vi ville nu se, hvor vel han udførte dette Hverv. Sigvaldes
Hustru Aastrid skal Natten før Olafs Afrejse fra Vendland have advaret denne for
den truende Fare, men han vilde ikke lytte til hendes Advarsler, og stolede sikkert
paa Sigvalde, som han kaldte sin Ven; desuden, sagde han, vilde han ej engang,
1 Olaf Tr. Saga, Cap. 245. Snorre, Cap. 109. Det er forhen talt om den lidet rimelige Maade, paa hvilken
Odd Munk lader Sigvalde udføre sin forræderske Plan. Men at han virkelig sveg Kong Olaf, og at Olaf
Tr. Sagas Beretning derfor i det væsentlige er rigtig, sees deels af Stefne Thorgilssøns bekjendte Vers, hvorom
siden, deels baade af Halldor uchristnes Vers (Cap. 246) og den samtidige Skule Thorsteinssøns (Cap. 250),
hvor Sigvalde nævnes. At han saaledes maatte komme til at forlige sig med Sven, og den over ham lyste
Fredløshedsstraf blive tilbagekaldt, falder af sig selv.
J Olaf Tr. Saga, Cap. 245. Snorre, Cap. 110. Odd Munk, Cap. 61.
3 Fortællingen om Mændenes Hjemsendelse staar oprindelig hos Odd Munk Cap. 82; siden er den
kommen over i Olaf Tr. Saga, Cap. 245; Snorre udelader den, i det mindste i den vidtløftige Form, ifølge
hvilken en gammel Mand forgjæves skal have anmodet sine Landsmænd om, ej at lade Kongen i Stikken.
Hvorledes den skal forstaaes, nemlig saaledes at der kun handles om den tilbageblevne Deel af Ledingstropperne,
er ovenfor viist. At det især var Lendermændene, der bleve tilbage, skjønnes deels af Sagens Natur, deels
deraf, at blandt de Skibsstyrere, der siden nævnes som sejlende umiddelbart forud for Kongen, forekomme
netop Lendermænd, som Styrkaar, eller rettere Eindride af Gimse, Erling Skjalgssøn, Thorgeir, Hyrning
o. fl. Dette Punkt er ellers meget forvirret behandlet i Sagaerne. Det synes af Ol. Tr. S. som om
Ledingstropperne afskedigedes umiddelbart før Kongens Afrejse, Odd Munk derimod lader en Mellemtid hengaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
