Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
ERIK JARL
at dennes væsentligste Merke var Slaphed, og at deres Tid var en Selvraadighedens
og Opløsningens Tid — hvad der og i sig selv var en naturlig Følge af
Fleerherre-dømmet1.
Erik var, efter hvad man maa antage, ved sin Tiltrædelse til Regjeringen
omtrent 37 Aar gammel2. Han var fra sin tidligste Ungdom saa godt som
op-voxet i Kamptummel. Vi have seet, hvorledes han allerede i sit 12te Aar fældte
sin Faders Svoger, den anmassende Tidende-Skofte, og derfor maatte søge
Beskyttelse hos Danekongen. Sandsynligviis har han allerede i denne Tid deeltaget i
flere Vikingetog med Sven Tjugeskegg. Skalden Eyjulf Dadaskald, der besang
hans Bedrifter, omtaler blandt disse fornemmelig et Tog til Øster-Gautland, hvor
han vandt stort Bytte, især i Fanger, der bleve udløste for betydelige
Pengesummer3. I Jomsvikingeslaget var det især ham, hvem man havde Sejren at takke.
Efter Faderens Død maatte han, som vi have seet, forlade Norge, men fik
For-leninger af den svenske Konge4; imidlertid gik han strax efter paa Vikingetog i
Østersøen. Han hjemsøgte Øen Gotland5, og overvandt siden nogle Vikinger
udenfor Staur ved Vendland6. Det næste Aar (996) gjorde han et ødelæggende
Tog til Gardarike, hvor han sejlede op ad Neva, ind i Ladoga, belejrede, indtog
og opbrændte Ladoga- eller Aldegja-Borg, og herjede vidt og bredt i Omegnen,
saa vel som i Estland og paa Øsel. Hver Sommer i alle de fem Aar, han var
landflygtig i Norge, skal han have fortsat disse Herjetog til Gardarike, efter Sigende
fordi Storfyrst Vladimir var Olaf Tryggvessøns Ven7. I Aaret 996 egtede han
Kong Svens Datter Gyda, hvilket maaske heller ikke har bidraget saa lidet til at
bringe et Forlig til Veje mellem Kong Olaf svenske og Kong Sven. Han skal ogsaa
have herj et paa Skaane og taget fire Kjøbmandsskibe udenfor Ystad, men om
det var før eller efter Svoldr-Slaget, kan ikke godt sees: i sidste Tilfælde skulde
man formode, at Skaane endnu ikke havde underkastet sig Kong Sven. Eriks
Halvbroder Sven Jarl var yngre end Erik og beskrives som den smukkeste Mand,
man kunde se for sine Øjne. Han var, som ovenfor nævnt, nys bleven gift med
1 Ågrip og Hist. Norv. udtale, som vi have seet, en strengere Dom over dem.
5 Han var nemlig rimeligviis fød 963, se Beregningen ovenfor, S. 55, Note.
3 Fagrskinna, Cap. 83. * Se ovf. S. 244, 245.
5 Olaf Tr. Saga, Cap. 243. Snorre, Cap. 197. Fagrskinna, Cap. 83 taler her om en Kamp, Erik bestod
i Øresund med 4 danske Vikingeskibe, medens Olaf Tryggv. Saga vistnok rigtigen henfører denne Kamp
til Sundene mellem Øsel og Estland, og Fagrskinnas Forfatter har aabenbart misforstaaet Eyjulf
Dada-skalds Eyjasund (Ø-Sundet) og læst Eyrarsund. Desuagtet lader han ham, ligesom Olaf Tr. Saga, siden
herje paa Adalsysla (Estland). Men begge Dele, baade Øresund og Estland, kunne efter Skaldens Vers
ej optages i Fortegnelsen.
6 Staur er sandsynligviis Staver-Odden paa Femern ved det daværende vendiske Wagrien.
7 Fagrskinna, Cap. 83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
