Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JARLERNES REGJERING
373
taget Christendommen, saa vare de dog ikke gjennemtrængte af dens Aand. Deres
Sympathier vare endnu hos Hedendommen, eller i alle Fald hos den med
Hedendommen følgende Leveskik. Deres Anskuelser af Forholdene, af Ret og Pligt,
vare endnu aldeles hedenske. Afholdt de sig end selv fra hedenske Ceremonier,
saa kunde de dog ikke bære det over sit Hjerte at forfølge dem, der endnu ofrede
til de gamle Guder, saa meget mere som alt, hvad der stod i Forbindelse med
Hedendommen, endnu maatte fremstille sig som nationalt lige over for den nye,
fra fremmede Lande indførte Christendom, og ivrig Fastholden ved den gamle
Lære saaledes i Mængdens Øjne maatte betragtes paa samme Maade, og ansees
for et lige saa stort Tegn paa egte Fædrelandssind, som Overholdelse af og
Fast-hængen ved gamle nedarvede fædrelandske Skikke lige over for nye udenlandske
Moder og Sædvaner til enhver Tid har været betragtet. Og, merkeligt nok, fra
dette Standpunkt maatte endog Danekongen Sven i de ivrige Reaktionæres Øjne
ansees som mere nationalsindet, end Olaf Tryggvessøn og de Christendommen
hengivne Medlemmer af Harald Haarfagres Æt. Thi endnu var den nordiske
Nationalitet saa fuldkommen herskende hos Danekongerne og de fornemste
Dane-høvdinger, at nogen Tanke om at betragte dem som Fremmede neppe var bleven
almindelig hos Nordmændene, medens Legitimitetens hele Trylleri fremdeles
omsvævede den gamle lodbrokske Æt, endog i Nordmændenes Øjne. Først da det
lykkedes enkelte statskloge Mænd blandt disse at gjøre Christendommen selv
national og derved skaffe den det forhenværende reaktionære eller Hedendommen
gunstige Partis Hengivenhed, paa samme Tid som den lodbrokske, eller
Danekon-gernes Æt, forlod sit gamle nationale Standpunkt; — da først vandt
Christendommen og Civilisationen Fodfæste, Harald Haarfagres Æt fuldstændig Legitimitet, og
Norge fuldkomment Sammenhold og Fasthed. Der er overhoved maaske faa Riger,
der i den Grad, som Norge, skylde Christendommen sin hele politiske Tilværelse.
Med alt dette maa man ikke forestille sig Erik Jarl som nogen raa og vild
Kriger, eller som en Fiende af Civilisationen. Tvertimod, der gives faa ædlere
Charakterer i hele vor ældre Historie. Vi have allerede haft Anledning til at anføre
flere Exempler paa hans Ædelmod og ridderlige Færd. Men hans hele politiske
Bane og offentlige Stilling bestemtes af hans Familieforhold som Haakon Jarls
Søn og Sven Tjugeskeggs Svigersøn. Saavel om ham, som om hans Broder Sven
fortælle de gamle Kongesagaer, at de vare vennesæle og dygtige til at herske,
refsede strengt alle Uordener og overholdt vel de gamle Love1, som det meget
betegnende heder. Men uagtet al denne Ros faar man dog det umiskjendelige
Indtryk af hvad der for øvrigt berettes om Begivenhederne under deres Regjering,
1 Se det forhen citerede Sted i Olaf Tr. Saga, Cap. 260. Snorre, Cap. 123.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
