Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
ERIK JARL
bart Fiendskab mellem Njaalssønnerne og Gunnars Frænder, ligesom ogsaa Gunnars
Død tildeels var en Følge af andre Fejder, hvori hendes Ondskab havde indviklet
ham. Det er ovenfor viist, hvorledes to af Njaals Sønner, Helge og Grim, under
deres Ophold i Norge kom til at lide megen Overlast af Haakon Jarl, der beskyldte
dem for at have været Medvidere med Thraain Sigfussøn i at skjule
Rømnings-manden Rapp og unddrage ham hans fortjente Straf1. Jarlen havde for saa vidt
haft Ret i denne Beskyldning, som Helge og Grim godt vidste, at Thraain havde
modtaget ham, men vare ædelmodige nok til ej at ville røbe det, uagtet Thraain
allerede da var at betragte som deres Fiende. Efter deres Hjemkomst til Island
(990) gjorde de derimod Fordring paa Erstatning for den Mishandling, som de
for Thraains Skyld havde maattet lide. En saadan Fordring var aldeles stemmende
med de Tiders Tænkemaade, og det vilde maaske endog have været regnet som
en Skam for Njaalssønnerne, om de ej havde fremsat den. De bade først Thraains
Broder, Ketil, der førend Fiendskabet mellem begge Familier endnu var opstaaet
havde egtet deres Syster, at tale til Thraain derom. Da dette ikke hjalp, sendte
de deres nye Svoger Kaare Salmundssøn hen til ham i samme Ærende, men
forgjæves. Endelig begave alle Njaals fire Sønner tilligemed Kaare sig hen til Thraains
Gaard Grjotaa, for at fremsætte Fordringen med større Eftertryk; men Hallgerd,
der tilligemed sin yngste Søn opholdt sig hos sin Svigersøn Thraain, hilsede dem
med de samme Smædeord, hvormed hun tidligere havde gjort sig lystig over dem;
den ondskabsfulde Rapp, der siden Flugten fra Norge var forbleven hos Thraain,
lagde ogsaa sine Ukvemsord med i Laget, og Thraain selv svarede overmodigt,
at han ej vidste, at Njaals Sønner vurderede sin Ædelmodighed i Penge. Ved
Hjemkomsten fortalte de sin Fader, hvorledes det var gaaet dem. Han spurgte
om de havde skudt nogen til Vidne. «Nej», svarede Skarphedin, «denne Sag ville
vi kun afgjøre paa Vaabenthing». — «Neppe vil nogen nu tro at I tør løfte Vaaben»,
sagde hans Moder Bergthora. «Du behøver ej at egge dine Sønner», sagde Kaare,
«thi de ere fremfuse nok alligevel». Njaal og hans Sønner tilligemed Kaare talte
nu længe i Stilhed med hinanden. Det Forefaldne rygtedes imidlertid, og alle
skjønnede at Sagen ej kunde blive staaende derved. Thraain havde vel ikke selv
deeltaget i Ukvemsordene, men han maatte dog bære Ansvaret for hvad der var
talt af hans Huusfolk og i hans Paahør. For øvrigt var han vel belavet mod alle
Overfald, thi han havde stedse 15 vaabenføre Mænd hjemme paa Gaarden, og
naar han red ud, var han altid fuldt bevæbnet og havde aldrig ringere Følge med
sig end syv Mænd2.
Noget efter blev Thraain indbuden til et Besøg hos sin Ven og Frænde, den
1 Om alt dette, se ovf. S. 168—178. 2 Njaals Saga, Cap. 92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
