Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. THRAAINS DRAB
385
forhen omtalte Gode Runolf Ulfssøn paa Dal. Som sædvanligt rejste han selv 8de.
Njaals Sønner, som fik Nys herom, da han var paa Hjemvejen, besluttede at lægge
sig i Baghold for ham og overfalde ham ved Overgangen over det iislagte
Markar-fljot. De vare paa Færde tidligt om Morgenen. Njaal hørte Skarphedins Øxe
Rimmugyge røre ved Til jerne, skyndte sig op og saa alle sine Sønner tilligemed
Kaare fuldt bevæbnede og i Begreb med at forlade Gaarden. Paa hans Spørgsmaal,
hvor de agtede sig hen, svarede Skarphedin: «at lede efter Sauder». «Saa sagde
I før engang», svarede Njaal, «men da vejdede I Mænd». «Hør hvad Gubben
siger», sagde Skarphedin leende, «han er ikke uden Mistanke». Njaal gjorde
imidlertid intet Forsøg paa at holde dem tilbage, de ilede op til Markarfljot, og lagde
sig i Baghold paa et Sted, hvor de kunde holde Øje med alle dem, der kom østenfra.
Snart saa de Thraain og hans Følge. Men Thraain opdagede ogsaa dem, og gik
derfor ikke lige over Strømmen, men et Stykke nedad langs den modsatte Bred.
Uden at ænse Thraains Overmagt ilede Skarphedin og hans Følge ned imod ham.
Strømmen løb aaben i Midten, men var tilfrossen noget længere nede. Didhen
styrede de for at komme over. Skarphedin blev noget tilbage. «Hvorfor nøler du»,
spurgte Grim. «Jeg binder min Sko», sagde Skarphedin, hvis Skotvinge var sprungen.
«Lad os kun ile videre», sagde Kaare, «han kommer nok lige saa snart som vi».
Da Skarphedin var færdig, gav han sig ikke Tid til at tage Omvejen over Iisbroen,
men gjorde med løftet Øx et forfærdeligt Hop over den tolv (efter vort nuværende
Maal omtrent ni) Alen brede Rende, fortsatte i fuld Fart sit Løb paa den
spejlglatte Iisflade, hvor Thraains Følge stod, og gav Thraain, just som han vilde
sætte sin Hjelm paa, et saadant Hug i Hovedet, at det kløvedes lige ned til
Jæx-lerne, der faldt paa Isen. Det hele skede saa hurtigt, at man ej fik Hug paa ham,
og uden at han standsede i sit Løb førend han kom til Enden af Iisfladen, hvor
Kaare og de øvrige mødte ham. «Nu er Raden til eder», sagde Skarphedin, og
de fældte Rapp tilligemed endnu een af Fienderne. Skarphedin greb to af dem,
men skjenkede dem og de øvrige Livet. Dette Drab vilde naturligviis strax have
ledet til en langvarig og blodig Fejde, hvis ikke Ketil, Thraains Broder og
Njaals-sønnernes Svoger, havde faaet et Forlig istand. Njaal betalte Bøder, Forliget
blev besvoret, og Sikkerhed tilsagt paa begge Sider. Og for endnu mere at befæste
den gode Forstaaelse mellem begge Partier, tog Njaal Thraains unge Søn Høslculd
til Opfostring, og behandlede ham med samme Kjærlighed som en Søn, ligesom
ogsaa Njaals egne Sønner toge sig ivrigt af ham og viste ham den største Venlighed.
Saaledes henstode Sagerne en Tidlang, og den blodige Familiefejde troedes ganske
bilagt1.
1 Njaals Saga, Cap. 93—95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
