Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. SKAFTE LOVSIGEMAND. FEMTERDOMMEN OPRETTET 387
«det gaar ikke an at undvære Lov i Landet; men det er vor Pligt, der kjende Lovene
og skulde styre dem, at forlige Folk og styrke Freden. Lad os derfor kalde alle
Høvdingerne sammen og raadslaa om hvad der er at gjøre». De gik da til
Lagretten. Njaal sagde: «til dig, Skafte Thoroddssøn, og de øvrige Høvdinger
henvender jeg mig, idet jeg fremsætter den Mening at det ser ilde ud med
Rettergangen, hvis vi fremdeles alene skulle søge vore Sager for Fjerdingsdommene,
hvor de ofte blive saa indviklede at de ingen Fremgang eller Ende kunne faa.
Langt raadeligere tykkes det mig om vi oprettede en Femterdom1, for hvilken
vi kunde indstevne de Sager, der ej kunne sluttes ved Fjerdingsdommene». —
«Hvorledes tænker du dig den Femterdom indrettet», spurgte Skafte, «siden
Fjerdingsdommene opnævnes efter de gamle Godord2, tre Tylfter i hver Fjerding?»
«Dertil ser jeg nok Raad», sagde Njaal, «Mænd, som dertil ere bedst skikkede i
hver Fjerding, skulle oprette nye Godord, og enhver, som ønsker det, skal give
sig under de nye Godordsmænd som deres Thingmænd». Han meente nemlig,
og fremsatte som sit Forslag, at der til denne Ret skulde udnævnes een Mand
for hver af de gamle Godord, altsaa 9 af hver Fjerding, tilsammen 36 eller tre
Tylfter, hvortil endnu kom en Tylft for hver af de tolv nye Godord, som nu skulde
optages. Af disse fire Tylfter skulde Sagsøgeren under Ed kunne forskyde 6, og
Modparten ligeledes 6, saa at alene tre Tylfter kom til at dømme; vilde den
Sagsøgte ej bruge denne Ret, var det Sagsøgerens Pligt at forskyde de øvrige 6, thi
alene 3 Tylfter skulde dømme; den fraskilte Tylft skulde derimod anvendes til
at udvikle og foredrage Sagen. Njaal nævnte fremdeles, hvilke Sager der nærmest
skulde være Gjenstand for Femterdommens Behandling, som de vanskeligste,
nemlig al Rettens Fornegtelse, falske Vidnesbyrd og Kvider3, alle Vefangssager, eller
saadanne, hvori Dommerne i Fjerdingsdommene ej kunde blive enige, m. m.
Ederne skulde her skærpes, saa at to Mænd foruden de, der aflagde dem, skulde
ved sin Thegnskab og Ære bevidne deres Sandhed. Ved samme Lejlighed foreslog
Njaal ogsaa nærmere Bestemmelser om Lagrettens Organisation. Alt dette blev
bifaldt af Skafte og vedtaget af Lagretten. Saaledes skulde da 12 nye Godord
1 Navnet «Femterdom» synes alene at være valgt i Analogi med «Fjerdingsdom», fordi den selv ved
Siden af disse dannede en femte Domstol. Den kan nærmest betragtes som et Slags Højesteret. Om
Fjerdingsdommene se ovenfor S. 141.
2 Ved de gamle Godord forstod man de 36, der existerede før den ovf. S. 140 omtalte Ordning af
Fjer-dingsinddelingen, hvorved Nordfjerdingen fik 4, ikke tre Thinglag, og saaledes 12 Goder, ikke 9, som de
øvrige Fjerdinger. Ligesom nu Nordfjerdingens 12 Goder ved Udnævnelsen af Bisiddere i
Fjerdingsdommene betragtedes som om de kim vare 9, og alene udvalgte 9 Dommere, saaledes skulde de heller ikke til
Femterdommen udnævne flere. Naar der altsaa er Tale om «gamle» Godord, sigtes derved nærmest til
Nordfjerdingen, og Meningen er, at dens 12 Goder alene skulle regnes for 9.
3 Ved Kvider forstodes en Art af Sandemænds-Nævninger, hvorom mere nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>