Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
ERIK JARL
Imidlertid blev Christendommen indført. Thorgeir Ljosvetningagode døde
(1001), og efterfulgtes som Lovsigemand af Grim Svertingssøn paa Mosfell, Egil
Skallagrimssøns eller rettere hans afdøde Broder Thorolf s Svigersøn1. Men Grim
havde kun paa to Thing beklædt hiin Værdighed, da han blev saa hæs, at han
maatte frasige sig den2; med Thingets Tilladelse overdrog han den til sin Syster
-søn Skafte Thoroddssøn fra Ølvus, der med stor Anseelse beklædte den i 27 Aar
(1003—1030), og vistnok er at betragte som Øens berømteste og dygtigste
Lovsigemand3. Det var ham, hvem den Opgave paalaa, at gjennemføre Christendommens
Aand i Lovgivning, Skikke og Sæder, og da der just paa denne Tid herskede større
Voldsomhed og Tilbøjelighed til Selvraadighed end forhen, blev ogsaa denne
Opgave saa meget vanskeligere. Men han udførte den, som det synes, med langt
større Kraft og Duelighed, end man under de Omstændigheder skulde have ventet.
I hans Dage, siger derfor ogsaa Are, bleve mange Høvdinger og mægtige Mænd
lovfældte eller landflygtige formedelst Drab og Slagsmaal ved hans kraftige
Forfølgelse og Iver for at overholde Orden i Landet4. Og flere vigtige Indretninger
og Retsforandringer skrive sig fra hans Embedstid.
De vigtigste af disse Indretninger skede efter Forslag fra Njaal, og, som det
efter Fortællingen skulde synes, nærmest for at hjelpe Høskuld Thraainssøn til
Magt og Anseelse. Han var nu voxet op til at blive en smuk og haabefuld
Yngling, og Njaal vilde gjerne skaffe ham et godt Giftermaal. Hans Valg faldt paa
den smukke, men overmodige Hildegunn, Broderdatter af den allerede oftere
omtalte mægtige Høvding Flose Thordssøn paa Svinafell5. Da Njaal i hans Navn
anholdt hos Flose om hendes Haand, henviste Flose ham til hende selv: hun
svarede, at hun ikke egentlig havde noget imod at egte Høskuld, men at hun
fordrede som en ufravigelig Betingelse, at den, hun egtede, skulde være
Godords-mand. Njaal udbad sig nu tre Aars Frist, inden hvis Udløb hun ej skulde række
nogen anden sin Haand. Dette indrømmede hun. Njaal forsøgte nu at tilkjøbe
Høskuld et Godord, men ingen, der havde noget, vilde afhænde det.
Althings-tiden kom (1003). Der var mange vigtige Retstrætter, og som sædvanligt kom
mange til Njaal og spurgte ham til Raads. Men Njaals Raad viste sig denne Gang
ikke heldige. Saavel Søgsmaal, som Forsvar mislykkedes; Sagerne kunde ej bringes
til Ende, og der blev stor Forvirring. Næste Aar samledes Thinget igjen, men da
Søgsmaalene skulde lyses, sagde Mange at det ikke engang kunde nytte, og at
man heller maatte skaffe sig Ret med Odd og Egg. «Det maa ej ske», sagde Njaal;
1 Om Grim Svertingssøn, se ovf. S. 143. 2 Are frode, Islendingabok, Cap. 8.
3 Om Skaftes Æt, se ovf. S. 167, B. II. S. 184. 4 Islendingabok, 1. c.
* Om Flose, Thord Freysgodes Søn, se ovf. S. 166. Han var gift med Siduhalls Datter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
