- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
391

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ISLAND. SØGSMAAL MOD NJAALS SØNNER 391

lovede dem Bistand, og fulgte dem til Aasgrim Ellidagrimssøn, som allerede havde
givet dem sit Tilsagn. Aasgrim og hans Søn Thorhall fulgte dem heel mandsterke
paa Thinget, hvor de fleste Høvdinger nu vare ankomne, blandt dem Floses Venner
Runolf Gode og Sidu-Hall, den sidste med et stort Følge, men forresten med den
Hensigt at bringe Fred og Forlig tilveje. Aasgrim Ellidagrimssøn tilbød sig en
Dag at gaa om med Njaals Sønner til Høvdingerne paa Thinget, for at bede dem
om Bistand. De fulgte ham, først til hans Morbroder Gissur hvite, som strax gav
dem det meest uforbeholdne Tilsagn om Hjelp. Ikke saa godt gik det hos den
forsigtige Lovsigemand Skafte, der gjorde Vanskeligheder, og derhos kom til at
fornærme Skarphedin, der gjengjeldte ham det i rigeligt Maal. Snorre Gode lovede
just ej at staa dem bi, men gav dog den bestemte Forsikring at han heller ikke skulde
tage sig af deres Fiender. Hos de øvrige Høvdinger, til hvilke de henvendte sig,
blandt dem ogsaa Gudmund den mægtige, strandede Forsøget, som hos Skafte, paa
Skarphedins Heftighed og hvasse Tunge. Den bedste Hjelp havde de imidlertid
i Thorhall Aasgrimssøns Lovkyndighed, som han havde lært hos Njaal. Mørd
havde anlagt Sagen, men paa Thinget overladt Sigfussønnerne dens Fortsættelse.
De Sagsøgte vidste, at Mørd selv havde været med at give Høskuld Banesaar:
et af ham i denne Sag anlagt Søgsmaal var følgelig ugyldigt, og vilde have
Afviis-ning til Følge. De vilde derfor strax fremsætte Indsigelsen, men Thorhall raadede
dem til at lade alt gaa sin Gang og ikke fremkomme med nogen Indsigelse førend
i den alleryderste Tid, naar Dommen skulde afsiges, thi ellers vilde Modpartiet
kunne faa Tid til at sende Iilbud hjem og tilstevne et nyt Søgsmaal. Det skede
som Thorhall ønskede. Just som Dommerne skulde træde sammen, fremstod
Thorhall og erklærede Søgsmaalet ugyldigt, fordi det var paabegyndt af en, der
éelv var Deeltager i Drabet. Herimod var der intet at indvende. Blodhevn var
nu det eneste, der stod tilbage for Sagsøgeren. Men medens Flose og hans Venner
stode raadvilde, traadte Njaal frem og udbad sig at de vilde høre ham. «Søgsmaalet»,
sagde han, «er forspildt, og det er heller ikke mere end tilbørligt, da det er oprundet
af en ond Rod; men for øvrigt vil jeg sige Eder, at jeg holdt mere af Høskuld end
af mine egne Sønner; og at mine Øjnes sødeste Lys slukkedes, da jeg hørte hans
Drab. Min Bøn til eder, Sidu-Hall, Runolf, Hjalte og øvrige Høvdinger er, at
man vil tillade mig at indgaa Forlig paa mine Sønners Vegne». Gissur hvite og
flere bade Flose indstændigt at modtage dette Tilbud. Han vilde intet bestemt
Løfte give. Da besvor hans Svigerfader, den fredelskende Sidu-Hall ham, heller
at lade det komme til Forlig end til Blodsudgydelse, og for hans Bønner gav Flose
efter, saa vel som for Njaals Skyld, thi for ham nærede alle den største Ærbødighed.
Det blev nu bestemt at 12 Mænd, af hvilke hvert Parti udnævnte 6, skulde afgjøre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free