Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
ERIK JARL
fjerdingens Hereder for at sikre sig Høvdingernes Hjelp til forestaaende Althing,
hvor de vidste at Mordbrandsagen vilde komme fore. Nogle lovede ham sin
Bistand paa Grund af Frændskab eller Venskab, som Sidu-Hall, Bjarne
Broddhelges-søn og Thorkell Geitessøn; andre lode sig ikke overtale, førend han havde tilbudt
dem Penge; hos Sørle, Bjarnes Broder, fik de Afslag, fordi han var gift med en
Datter af Gudmund den mægtige, og ej turde bestemme sig, førend han saa hvad
Parti Svigerfaderen tog; Flose forlod ham ærgerlig med de Ord: «jeg ser du har
Kvinderegimente». Paa sin Side henvendte Kaare og Thorhall sig til den mægtige
Gissur hvite om Raad og Bistand. Gissur anbefalede dem at faa de Dræbtes
nærmeste Frænder, den før omtalte Thorgeir og hans Brødre, til snarest muligt
at optræde som Eftermaalsmænd, men at overlade det egentlige Søgsmaal til
Mørd, der som Gissurs Svigersøn ej turde undslaa sig for at paatage sig det.
Saaledes skede det. Sagen tilstevnedes paa behørig Maade, og fra alle Kanter red
man saa mandsterke til Things, at dette Thing omtales som et af de talrigste,
der nogensinde holdtes paa Island1. De rede fuldt bevæbnede ind paa Thing
-volden, ligesom ved Thinget for 12 Aar tilbage, og det var nær allerede strax
kommet til Kamp mellem begge Partier. Ligesom hiin Gang var Gissur hvite
en af Formændene for sit Parti, men Familietvist havde nu deelt Partierne
forskjelligt. Sidu-Hall og hans Venner, der paa hiint Thing gjorde fælles Sag med
Gissur for Christendommens Skyld, stode nu fiendtligt over for ham. Flose, der
i sit Parti ej havde nogen paalidelig Lovkyndig til at føre Sagen, henvendte sig
i den Anledning efter Bjarne Broddhelgessøns Raad til Eyjulf Bølverkssøn, en
Sønnesøn af den velbekjendte Høvding Eyjulf den graa fra Breidafjorden, for
hvis Efterstræbelser i sin Tid Gisle Surssøn var falden. Eyjulf ansaaes for den
tredie i Rangen blandt alle Lovkyndige paa Island siden Njaals Død. Eyjulf
vilde i Førstningen ikke befatte sig med Sagen, men da Flose bød ham en stor
Guld-Armring, lod han sig overtale, skjønt Loven bestemte Straf for den, der
paatog sig et ham uvedkommende Søgsmaal for Penge. Imidlertid søgte begge
Partier at skaffe sig nye Tilhængere paa selve Thinget. Efter mange Overtalelser
og Tilbud om Gaver lykkedes det Flose at faa Tilsagn om Ljosvetningernes Hjelp.
Gissur hvite henvendte sig til Skafte Lovsigemand, men denne var fremdeles
ubevægelig; han sagde at Skarphedins Ukvemsord mod ham vare altfor
nær-gaaende til at man kunde vente at han skulde ville hevne ham; han tilføjede endog
Bebrejdelser, saa at de skiltes ad i Vrede. Snorre Gode, der allerede havde viist
sin Hengivenhed for Sagsøgerne ved at underrette Gissur om at Eyjulf havde
modtaget Bestikkelse for at føre Sagen, vilde vel ej indlade sig paa at følge med
1 Gunnlaug og Rafns Saga, Cap. 11. Jvf. Njaals Saga, Cap. 138, Slutn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
