- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
399

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ISLAND. SØGSMAAL OG KAMP PAA ALTHINGET 399

til Dommerne, men lovede, at hvis det kom til Strid, skulde han med sine mange
Folk hindre Modpartiet fra at trænge ind i den snevre Fjeldkløft, kaldet
Almanna-Gjaa, som ellers vilde vorde dem et ypperligt Forsvarssted. Gudmund den mægtige
tilsagde dem ubetinget sin Bistand, og sagde endog at han til Løn for Skaftes
Tværhed vilde spille ham det Puds at bringe hans Søn med i Striden; denne var
nemlig gift med Gudmunds Datter.

Søgsmaalet begyndte nu. Med den største Fiinhed søgte Eyjulf at opstille
allehaande Indsigelser og finde paa Udflugter, men forgjæves. Da han omsider
blev Mørd for sterk, sendte denne efter Aasgrims Raad Bud til hans Søn
Thorhall, Njaals Lærling, der formedelst en stor Byld, han havde faaet paa Foden,
maatte sidde stille i sin Thingbod. Men hans Raad vare saa fortrinlige, at de
gjorde alle Eyjulf s Raad til intet, og de vakte saa meget mere Opsigt, som det
endnu ikke var bekjendt, at han besad en saa udstrakt Lovkundskab. Et Par
Gange var Eyjulf nødt til at lade forespørge hos Skafte Lovsigemand, om det,
som Thorhall havde ladet fremsætte, virkelig var Lov, og Skafte bekræftede det,
idet han tilføjede: «der er nu flere Lovkyndige paa Island end jeg tænkte; thi
det, hvorom der nu handles, troede jeg at ingen vidste Besked om siden Njaals
Død». Ikke desto mindre begik Mørd tilsidst en Uagtsomhedsfejl, som
tilintetgjorde det hele Søgsmaal, der allerede var i den bedste Gang. Da Efterretningen
derom bragtes Thorhall i hans Bod, indsaa han strax, at Kamp nu var det eneste
Middel, der stod tilbage for at skaffe Hevn; og selv var han den første til at
begynde den. Han greb sit Spyd i Vrede, stødte det i Bylden paa sin Fod saa at
den braét, og gik nu lige saa raskt som om han aldrig havde haft nogen Smerte;
han mødte en af Floses Frænder, og gjennemborede ham øjeblikkeligt. Dette
var Tegnet til en almindelig Kamp. Der blev raabt Hærskrig, og et blodigt Slag
holdtes nu paa Thingpladsen, i hvilket saa godt som hele Thingforsamlingen
deel-tog. Af Floses Tilhængere maatte mange bide i Græsset, især for Kaares og
Thorgeirs vældige Hug. Aasgrim, Hjalte og Gissur vendte sig især mod Flose og de
øvrige Mordbrændere, Gudmund, Mørd og Thorgeir mod deres Hjelpere fra
Øst-og Nordfjerdingen. At flere benyttede denne Lejlighed til at tilfredsstille privat
Hevn, er naturligt. Endelig maatte Floses Parti flygte. De toge først deres
Tilflugt til Almanna-Gjaa, som Snorre Gode forudsagde, men her forhindredes de
af hans Mænd fra at komme ind. Skafte, hvis Søn var med i Gudmund den
mægtiges Flok, vilde gaa til Snorres Bod for ved hans Hjelp at skille de Kæmpende
ad, men paa Vejen fik Aasgrim Øje paa ham, og kastede et Spyd mod ham, der
gjennemborede begge hans Tyklægge, saa at man maatte slæbe ham ind i
nærmeste Bod. Flose blev selv saaret; Sidu-Halls haabefulde Søn Ljot gjennem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free