Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
ERIK JARL
Hirdmand, var saa vel kjendt og afholdt, at ingen rejste sig for at udføre Jarlens
Befaling. Flose bevidnede selv, at Kaare kun havde handlet efter Pligt, og at
han ej havde indgaaet Forlig med dem. Man tillod ham uhindret at forlade Hallen;
alle beundrede hans Kjekhed, og Flose fortalte nu Historien sandfærdigt og
upartisk. Kaare drog over til Skotland, for end videre at forfølge sine Fiender, og
det lykkedes ham i Bretland at dræbe endnu en af dem1.
Flose havde allerede før sin Afrejse fra Island, rimeligviis efter sin fromme
Svigerfader Halls Opfordring, aflagt Løftet om at foretage en Pilegrimsrejse til
Rom. Dette er den første Pilegrimsrejse, man efter Christendommens Indførelse
enten i Norge eller paa Island hører omtale, naar undtages de Rejser, som
Christen-domsforkynderne Thorvald Vidfarle og Stefne Thorgilssøn foretoge2. Han fulgte
Gille Jarl til Syderøerne, drog derpaa sandsynligviis til Frankrige, og gik derfra
over Land til Rom, hvor han fik Absolution af selve Paven, men gav dertil, som
det heder, mange Penge. Han vendte tilbage ad den østre Vej (gjennem
Tydskland), opholdt sig i flere Stæder og nød megen Hæder af anseede Mænd;
henimod Vinteren kom han tilbage til Norge, og opholdt sig hos Erik Jarl, der ved
hans Afrejse om Vaaren (1015) gav ham en Mængde Meel; han kom velbeholden
hjem og havde saaledes hæderligt opfyldt Forliget. Ogsaa Kaare fulgte hans
Exempel. Han sejlede til Nordmandie, hvor han lod sit Skib blive liggende, gik
til Rom, fik Absolution, vendte samme Vej tilbage, som han var kommen,
afsejlede paa sit Skib til Dover i England, derfra vestenom England til Katanes,
hvor han tilbragte Vinteren, og sejlede den følgende Sommer videre. Efter en
lang Overrejse led han Skibbrud ved Ingulfshøfde. Skibet forgik, men Folkene
reddedes. Den nærmeste Gaard var Svinafell. Kaare sagde, at han vilde gaa
derhen og prøve Floses Ædelmodighed. Da Kaare kom ind med de øvrige
Skibbrudne, sad Flose i Stuen. Han gjenkjendte ham strax, sprang op imod ham,
kyssede ham, satte ham i Højsædet hos sig, og tilbød ham at være der om
Vinteren. Kaare modtog Tilbudet. Alt Had var nu udslettet af deres Hjerter, og
dette stiltiende Forlig lagde endnu bedre end Pilegrimsfarten for Dagen, at de
endelig vare blevne virkelige Christne. Venskabet mellem dem besegledes ved
at Kaare, hvis Hustru Helga Njaalsdatter var død Vintren i Forvejen, egtede
Høskuld Thraainssøns Enke Hildegunn, Floses Broderdatter3.
1 Njaals Saga, Cap. 154—156, 159.
2 At imidlertid enkelte Pilegrimsfarter tidligere have været foretagne af mindre anseede Personer,
hvis Navn ikke i Sagaerne ere opbevarede, viser Fortegnelsen over nordiske Pilegrimme i det reichenauske
Nekrologium, der slutter med Begyndelsen af det Ilte Aarhundrede, se Antiqv. Tidsskrift 1843, S. 67—75;
blandt disse Navne findes ved flere udtrykkeligt Hislant terra, d. e. Island.
3 Njaals Saga, Cap. 160.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
