Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. KAMP PAA ALTHINGET. KAARES HEVN 401
ej tænke paa Forlig, da hans Søn endnu var uhevnet. Thorgeir lod sig overtale,
og Forliget kom istand. Kaare stod altsaa nu ganske alene. Det viser noksom,
hvor hellig den Pligt at hevne sine Frænder, ansaaes, og hvor lidet endnu
Christendommen havde formaaet at rense Begreberne herom, at Flose selv, ved at erfare
Kaares sidste Svar, udbrød: «i Sandhed, kun faa Mænd ligne Kaare, og som han
er, ønskede jeg helst at være»1.
Med utrættelig Iver og Udholdenhed forfulgte nu Kaare Mordbrænderne i al
den Tid, de endnu havde tilbage at opholde sig paa Island; fældte og saarede
flere, og indlagde sig derved overordentlig Hæder2. Om Høsten 1013 forlode de
Landet, og lede efter en lang og haard Rejse Skibbrud ved Orknøerne, hvor Sigurd
Jarl lod dem gribe fordi de havde dræbt hans Hirdmænd, Helge og Grim
Njaals-sønner; men Floses Svoger, Thorstein Siduhallssøn, der ligeledes var Jarlens
Hirdmand og just var tilstede, udvirkede Naade for dem, imod at Flose indtraadte
i Helge Njaalssøns Plads; han blev nu Jarlens Hirdmand og vandt snart hans
Yndest. Om Julen fik Sigurd Jarl Besøg af sin Svoger Gille Jarl fra Sydrøerne
og Sigtrygg Silkeskegg fra Dublin3. De ønskede om Juledagen at høre en
omstændelig Beretning om hvorledes det gik til ved Njaals Indebrænding. Gunnar
Lambessøn, den samme, der havde beskyldt Skarphedin for at græde, og hvis
ene Øje denne til Gjengjeld havde kastet ud med en af Thraains Tænder, paatog
sig at fortælle det hele, men paa den meest partiske og for Modparten haanlige
Maade; med Latter sagde han, at Skarphedin græd. Da gik pludselig Døren op,
og ind styrtede Kaare med draget Sverd, ilede lige til den øvre Ende af Hallen,
hvor Gunnar sad, og hug Hovedet af ham, saa at det faldt paa Bordet lige for
Kongen og Jarlerne, og Blodet strømmede over Borddugen og deres Klæder.
Kaare havde forladt Island 14 Dage efter de andre, for ogsaa udenlands at
opsøge dem. Han var kommen til Fridarø mellem Hjaltland og Orknø, og havde
her hos en af sine Venner fra tidligere Dage erfaret sine Fienders Ankomst til
Rossø; han havde strax begivet sig did, og til Jarlens Gaard, hvor han stod
udenfor en Stund og lyttede, just som Gunnar fortalte sin Historie; men da han
hørte hvorledes denne haanede Skarphedin, forgik Taalmodigheden ham, og han
brød ind for at lade ham undgjelde sin Løgn. Sigurd Jarl kjendte ham, og bød
at man strax skulde tage og dræbe ham; men Kaare, der selv havde været Jarlens
1 Njaals Saga, Cap. 134—148.
2 Njaals Saga, Cap. 149—-153. Beretningen herom indeholder mange, højst charakteristiske og
underholdende Enkeltheder.
3 Kaare var selv fra Sydrøerne, om hans tidligere Forhold til Jarlen, se ovfr. S. 176. Hensigten med
Kong Sigtryggs Besøg hos Sigurd var at bede om hans Hjelp mod Kong Brian Boroimhe (se ovfr. S. 187,
188); herom vil der i det følgende nærmere blive fortalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
