Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 ERIK JARL
Gunnlaug desuagtet ej haltede. «Jeg behøver ej at halte, saa længe begge Been
ere lige lange», svarede Gunnlaug. Dette Svar fandt en af Hirdmændene noget
vel overmodigt, og sagde at Islændingen kunde have godt af at sættes lidt paa
Prøve. Gunnlaug havde strax et bidende Vers i Beredskab, hvorover Hirdmanden
blev saa vred, at han greb til Øxen. Men Jarlen forbød alt Klammeri, og spurgte
Gunnlaug, hvor gammel han var. «Atten Aar», svarede Gunnlaug. «Jeg vedder
at du ej bliver atten Aar til», sagde Jarlen. Gunnlaug mumlede: «ønsk ikke mig
noget, men heller dig selv». Paa Jarlens Spørgsmaal gjentog han højt og tydeligt,
hvad han havde sagt. «Hvad mener du da jeg skulde ønske mig selv», spurgte
Jarlen. «At du ikke faar saadan Død, som din Fader Haakon Jarl», svarede
Gunnlaug. Dette var for meget, endog for Erik Jarls Taalmodighed. Han blev
aldeles blodrød, og bød at man strax skulde gribe ham. Skule bad dog Jarlen
for hans Skyld om at vise Gunnlaug Naade, og Jarlen skjenkede ham Livet paa
den Betingelse, at han strax skulde rejse bort igjen, og aldrig oftere komme i
hans Rige. Gunnlaug gik, ledsaget af Skule, lige ned til Bryggen, hvor Skule
skaffede ham ombord paa et Skib, med hvilket han rejste til London. Han gik
kort efter sin Ankomst op til Kong Ædhelred og bad ham høre et Kvad, som
han havde digtet til hans Ære. Ædhelred tillod ham at fremsige det, takkede
ham for det, da det var til Ende, lønnede ham med en Skarlagens Kappe, besat
med Pelsverk og Guldbesætning, og gjorde ham til sin Hirdmand. Om Ædhelred
virkelig forstod Kvadet, er uvist; dog maa man her altid have for Øje, hvor
overfyldt England paa denne Tid var af Nordboer, især Daner, af hvilke mange vare
i Ædhelreds Tjeneste; ja at hans første Hustru endog selv var af nordisk
Herkomst, saa at det altsaa ikke er usandsynligt, at han har forstaaet Nordboernes
Sprog. Efter at have tilbragt Vinteren hos Ædhelred, drog Gunnlaug om Vaaren
med hans Tilladelse bort for at besøge andre Hoffer, men maatte love at komme
igjen den anden Høst derefter. Gunnlaug begav sig til Kong Sigtrygg Silkeskegg
i Dublin, til hvem han og digtede en Draapa, som han bad om Tilladelse til at
maatte kvæde for ham. Sigtrygg gav saa meget heller sin Tilladelse, som dette,
efter hvad han selv sagde, var den første Gang, nogen havde digtet Kvad til hans
Ære. Kongen vilde i sin Glæde over det smukke Kvad have givet ham to Knerrer,
men hans Skatmester forestillede ham at dette dog var for meget; han gav ham
da sine egne nye Skarlagens Klæder og en Guldring, der vejede en Mark. Fra
Dublin drog Gunnlaug til Orknøerne, hvor han kvad et Digt til Ære for Sigurd
Jarl, der gav ham en sølvbeslagen Øxe. Fra Orknøerne sejlede han til
Kongehelle, og drog derfra ind i Gautland, hvor han kvad et Æresdigt for en Jarl i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
