Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. GUNNLAUG ORMSTUNGA OG RAFN
405
Skara, ved Navn Sigurd1, og opholdt sig hos ham om Vinteren. Her kom der
ved Juletid Sendebud fra Erik Jarl i Norge med Gaver; de tilbragte Julen der,
og der var megen Lystighed. En Dag begyndte Sigurds Mænd og de norske
Sendebud hver at rose sine Herrer; Gauterne paastod at Sigurd, Nordmændene, at Erik
var den berømmeligste. De toge Gunnlaug til Voldgiftsmand, og han kvad strax
et Vers, hvori han ubetinget tillagde Erik Fortrinet paa Grund af hans store
Bedrifter i Østen. Da Nordmændene efter Julen kom tilbage til Erik med
Gjengaver fra Sigurd Jarl, fortalte de ham Gunnlaugs Dom, og Erik følte sig saa
smigret derved, at han erklærede, at Gunnlaug nu frit skulde kunne opholde sig
i hans Rige.
Fra Skara drog Gunnlaug til Kong Olaf svenske i Uppsala, der ogsaa tog
venligt imod ham. Hos Olaf opholdt sig paa denne Tid en anden islandsk Skald,
Rafn Anundssøn fra Mosfell, ligeledes af fornem Æt: hans Moder og Skafte
Lov-sigemands Moder vare Systre. Gunnlaug og Rafn vare i Førstningen gode Venner;
men deres Forfængelighed bragte dem snart paa en spendt Fod med hinanden.
De havde hver digtet et Kvad til Kongen, og bade ham paa een Gang om at maatte
foredrage det. Da Kongen gav sit Samtykke, paastod Gunnlaug at han vilde
kvæde først, Rafn paastod dette tilkom ham, fordi han havde været der længer
end Gunnlaug. «Hvor saa man nogensinde min Fader gaa efter din», spurgte
Gunnlaug. Rafn, der var finere Hofmand end Gunnlaug, bad Kongen bestemme,
i hvad Orden de skulde kvæde; Kongen sagde at Gunnlaug skulde kvæde først,
fordi han var meest utaalmodig, naar han ej fik sin Vilje frem. Da Gunnlaug
var færdig, æskede Kongen Rafns Dom om hans Kvad. «Det er storordet, men
ufagert og noget stivt, som Gunnlaug er selv», sagde Rafn, og fremsagde derpaa
sit Kvad, om hvilket Kongen nu æskede Gunnlaugs Mening. «Det er fagert, som
1 Det er merkeligt, at Gunnlaugs Saga her omtaler Sigurd som Jarl i Vester-Gautland og boende i
Skara. Thi vi have allerede seet, at Jarlen Ragnvald Ulfssøn, Sigrid Storraades Brodersøn, var
Vestergaut-lands Jarl paa Olaf Tryggvessøns Tid, og vi finde ham atter som saadan i den første Tid af Olaf den helliges
Regjering; vi erfare desuden udtrykkeligt af Olaf den helliges Saga, Cap. 70, at Ragnvald boede i Skara.
Det skulde saaledes synes som om Ragnvald den hele Tid havde været Jarl i Skara, og som om Gunnlaugs
Saga følgelig havde fejlet ved at nævne Sigurd. Og dog har denne Saga vistnok Ret. At Ragnvald var
traadt i en saa nær Forbindelse med Olaf Tryggvessøn, at han egtede hans Syster og lod sig døbe, maa
ganske vist have været anseet af Sigrid Storraade som et Forræderi, og trods at Ragnvald var hendes
Brodersøn, har him vist faaet sin Søn Olaf til at fordrive ham og indsætte Sigurd i hans Sted. At Sigurds Navn
ikke ved en simpel Uagtsomhed er kommet ind i Stedet for Ragnvalds, sees deraf at Erik og han indbyrdes
sendte hinanden Gaver: en saadan Forbindelse kunde aldrig finde Sted mellem ham og Ragnvald, Olaf
Tryggvessøns Svoger. Men efter Sigrid Storraades, maaske ogsaa Sigurds Død (han siges udtrykkeligt at
have været en gammel Mand) maa Ragnvald, efter flere Aars Fraværelse være kommen tilbage: hvor han
for øvrigt i den Tid har opholdt sig, vides ikke. Maaske i Rusland, hvorhen han siden tyede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
