Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 ERIK JARL
Nogen Lighed med Gunnlaugs og Rafns Historie havde ogsaa Kjartan Olafssøns
og hans Frænde Bolle Thorleihssøns, men den havde ikke saa indgribende Følger
for Lovgivningen, medens den paa den anden Side drog en langt større Række
af Ættedrab efter sig. Det er allerede ovenfor (S. 325) berettet, hvorledes Kjartan
ved sin Hjemkomst fra Norge 1000 fandt sin elskede Gudrun gift med Bolle, der
havde indbildt hende, at Kjartan havde slaaet hende af Tankerne, for at gjøre
et mere glimrende Parti ved at egte Kong Olaf Tryggvessøns Syster Ingebjørg.
Ved den første Efterretning herom lod han sig ikke merke med noget, men hans
Forbitrelse paa Bolle, ja tildeels ogsaa paa Gudrun, var, som man af det følgende
ser, desto større. Deels af et Slags Trods, deels efter sin Syster Thurids
Overtalelser, bejlede han til sin Stalbroder Kalf Aasgeirssøns smukke Syster Ref na.
Der fortælles, at Thurid og Refna allerede kort efter K jart ans og Kalf s
Hjemkomst fra Norge rejste ned til Havnen, hvor Skibet laa, for at besøge deres Brødre
og se paa de Sager, som de havde bragt hjem. Refna skal da have fundet og
prydet sig med det prægtige Hovedtøj, som Ingebjørg Tryggvesdatter havde
foræret Kjartan, og denne, som fandt at det klædte hende overmaade godt, skal
halv i Spøg have sagt, at det var bedst at han baade fik Stadsen og Pigen. Herom
mindede siden Thurid ham, og forestillede ham tillige, hvor ubehageligt det var,
om man skulde sige at han græmmede sig over Gudruns Tab, og maaske i den
Anledning brød Venskabet med Bolle. Enden blev, at Giftermaalet virkelig kom
istand. At han nu gav Refna, og ikke Gudrun, Hovedtøjet, var naturligt, men
den forfængelige Gudrun ærgrede sig i Stilhed derover, siden nu engang
Ingebjørg, hvad hun vel vidste, havde bestemt hende det, under den Forudsætning
at hun blev Kjartans Brud. Hun var overhoved misfornøjet med at hun ikke
selv havde faaet Kjartan, og hendes Harme herover gik ej alene ud over Refna,
men og, som det saa ofte ved slige Lejligheder plejer at ske, over Kjartan selv.
Ved et Høstgilde paa Hjardarholt begyndte hun at give sin Harme Luft paa
forskjellige Maader. Allerede strax ved Ankomsten blev hun fornærmet over at
Kjartan gav den bestemte Befaling, at Refna skulde behandles som den
fornemste af alle de tilstedeværende Kvinder. Siden overhang hun Refna med
Bønner om at vise hende Hovedtøjet; Kjartan forbød det, men hun fik dog sit
Ønske opfyldt. Da Gjesterne rejste, savnedes Kjartans ypperlige Sverd, som
Kong Olaf havde givet ham. Men man havde seet Gudruns Broder Thorolf
Usviferssøn gjøre sig et Ærende hen til en Sump; der fandt man Sverdet, dog
uden Skede; denne blev aldrig funden. En fjorten Dages Tid efter, ved Vinternat,
var der et lignende Gilde paa Lauge hos Usvifer, Gudruns Fader. Kjartan maatte
føje sin Fader i at være med, og Refna medtog efter sin Svigermoders Ønske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
