Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. HOLMGANG AFSKAFFET
409
viis nogle af Hirdmændene gjøre sig lystige over at det gik saaledes i Langdrag
med hans paatænkte Holmgang. Ærgerlig herover vilde han strax, trods Jarlens
Forbud, afsted for at opsøge Rafn, og bad Jarlen om at faa Ledsagere ind til
Levanger. Jarlen, som vidste, at Rafn allerede havde forladt Levanger, for at
drage øster til Sverige, føjede ham i hans Begjæring, og medgav ham to
Ledsagere. Gunnlaug, der foruden disse ogsaa havde en af sine Frænder og et Par
Venner med, fik ved Ankomsten til Levanger høre, at Rafn nys var rejst, selv
femte. Han satte efter ham opad Værdalen saa hurtigt som muligt, og indhentede
ham endelig ovenfor Suul ved nogle Fjeld vande. Der kom det da til Kamp mellem
dem paa et i Vandet f remstikkende Nes. Ogsaa deres Frænder og Venner, som
havde ledsaget dem, deeltoge i Kampen; kun de to af Jarlen medsendte
Ledsagere stode hos som Tilskuere. Kampen var heftig; paa begge Sider faldt alle
Følgesvendene, saa at omsider alene Gunnlaug og Rafn selv stode tilbage. Da
hug Gunnlaug den ene Fod af Rafn med sit ypperlige Sverd, som han i sin Tid
havde faaet af Kong Ædhelred. Han vilde nu høre op med Striden, men Rafn,
der støttede Foden mod en Stubbe, sagde at han endnu kunde holde ud en Stund,
om han kun fik noget at drikke. Gunnlaug tilbød sig at bringe ham Vand i sin
Hjelm, hvis han ej vilde svige ham. Rafn lovede ham det. Men da Gunnlaug
rakte ham Vandet, gav Rafn ham et dybt Hug i Hovedet. «Ilde sveg du mig nu»,
sagde Gunnlaug, «og dette er skammeligt gjort». «Du har Ret», svarede Rafn,
«men jeg kan ej unde dig Helgas Favntag». Kampen fortsattes en Stund, og
Rafn faldt; Gunnlaugs Saar blev forbundet og han blev bragt til Levanger, men
døde her efter tre Dages Forløb, og blev begraven ved Kirken. Efterretningen
om Kampen og dens sørgelige Ende vakte Sorg i begges Familier, og forvoldte
en Række af blodige Hevnforetagender. Paa det følgende Althing fordrede Illuge
Bøder af Anund, Rafns Fader, for Gunnlaugs Drab. Anund sagde at han havde
lidt nok ved at miste sin egen Søn, og negtede at betale. Illuge truede med Hevn,
og udførte Truslen endnu samme Høst, da han selv 30te drog til Mosfell, fangede
to af Anunds Frænder—han selv og hans Sønner undkom til Kirken —, og lod den
ene dræbe, den anden lemlæste. Hermund, Illuges anden Søn, dræbte en af Anunds
Brodersønner, og ingen Bøder betaltes for Drabene. Helga blev siden gift med en
anden meget hæderlig Mand, og boede længe sammen med ham, men hun kunde dog
aldrig elske ham; hendes største Glæde var at udbrede for sig og stirre paa den Kappe,
Gunnlaug havde faaet af Ædhelred, med den udbredt foran sig endte hun sit Liv1.
og det synes derfor ikke, som om det alene var Venskab for Gunnlaug, der her bragte ham til at udstede
noget særegent Forbud. Efterretningen om Holmgangs Afskaffelse paa Island har maaske vakt Lysten
hos ham til at følge dette gode Exempel.
1 Gunnlaug og Rafns Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
