Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIINLANDS OPDAGELSE
3
Yoxet, med jevne Strande og hvide Sandstrækninger. Leif kaldte det Markland
(d. e. Skovland); efter Beliggenheden at dømme maa det være det nuværende
Nova Scotia. De sejlede videre med Nor døst vind i en Dags Tid, og kom da atter
til Land, hvor de først fandt en 0, som de besøgte, og hvis Dug de troede at
finde sødere end alt andet, de hidtil havde smagt. Derfor sejlede de ind mellem
Øen og et fremspringende Nes; uagtet det i Ebbetiden var meget grundt, saa
at deres Skib stod oppe, gave de sig dog ej Tid til at vente paa Floden, men
vadede i Land, saa hidsige vare de paa at undersøge Egnen. Siden fik de Skibet
flyttet op gjennem en Aa til et Vand, hvor de kastede Anker. De bare deres Tøj
op af Skibet, byggede Boder, og lavede sig til at forblive der om Vinteren. Man
fandt Lax i Overflod, større end de hidtil havde seet den; der kom ingen Frost
om Vinteren, og Græsset visnede kun lidet: det forekom dem, at Kvæget kunde
gaa ude den hele Vinter, og de fandt Landet derfor saare indbydende. Forskjellen
mellem Dag og Nat var der mindre end paa Grønland og Island. Paa
Vintersol-hvervsdagen var Solen oppe omtrent fra Kl. 71/2 om Morgenen til Kl. 4x/2 om
Eftermiddagen. Denne Angivelse antyder en Polhøjde af mellem 41 og 42° N. Br.;
og det kan derfor neppe være nogen Tvivl om, at det opdagede Land var den
fremspringende Deel af Massachusetts, hvis yderste Punkt er Nesset Cape Cod.
Da de vare færdige med opførelsen af Hytterne, forordnede Leif at det halve
Antal Folk hver Dag skulde bh ve hjemme, og den anden Halvdeel derimod vandre
ud paa Opdagelser, dog uden at skille sig ad. En Dag savnedes en Mand ved
Navn Tyrker, tydsk af Herkomst, der længe havde været i Erik rødes Huus og
taget sig meget af Leif i hans Barndom. Leif holdt meget af ham, og blev derfor
ilde tilmode, da han ej kom med de andre. Han begyndte strax selv tolvte at
lede efter ham, men de havde ikke gaaet langt, førend de mødte ham, næsten
forvirret af Glæde; han talte først en Tidlang paa Tydsk og skabte sig heel
underligt; siden talte han Norsk, og berettede at han havde fundet Viinranker og
Viindruer. Da Leif tvivlede derpaa, sagde han at det var ganske sandt, thi han
var selv fød i Egne, hvor Viinranken voxede. Nu lod Leif sine Folk skiftes til
at samle Viindruer og hugge Viinranker, saa vel som at fælde større Træer af
Skoven, for at faa Ladning til Skibet. Da de vare færdige om Vaaren, og skulde
sejle bort, gav Leif det nye Land Navn: han kaldte det Viinland. Rejsen til
Grønland gik heldigt. Paa Vejen bjergede Leif Besætningen af et forulykket
Skib, der, 15 i Tallet, havde frelst sig paa et Skjær, og bragte dem heldigt til
Grønland1.
Leifs Fortællinger om Viinland og Synet af de Sager, han derfra havde med-
1 Bjarne Herjulfssøns Thaatt, Cap. 1, 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>