Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIINLANDS OPDAGELSE
5
de, ligesom første Gang, svingede Stænger. De medbragte alslags Pelsverk, som
de falbøde for Vaaben, men dem forbød Karlsevne at sælge dem, derimod solgte
man dem rødt Klæde, hvormed de smykkede sig, og hvorefter de vare saa
begjærlige, at da Forraadet var gaaet op for Karlsevne og hans Folk, som derfor
grebe til den Udvej at skære Klædet i smaa Strimler, gave de lige saa meget for
de smaa Stykker, som forhen for de store. Ligeledes syntes de overmaade godt
om Melk, Smør og Ost. Handelen fik dog en pludselig Ende, da en Tyr, som
Karlsevne havde medbragt, kom frem af Skoven og brølede højt; da bleve
Skræ-lingerne forfærdede, løb til deres Baade, og roede skyndsomst bort; siden den Tid
saa man dem ikke i tre Uger. Da kom de igjen, og denne Gang med Hylen og
krigerske Gebærder1. De angrebe Karisevnes Folk med Slynger, og indjoge saavel
dem som Karlsevne selv stor Frygt ved at hæve op paa en Stang en stor
blaa-agtig Kegle, som de slyngede hen over dem, og som brast med et stygt Skrald2.
Freydis Eriksdatter satte dog Mod i dem, da de vilde flygte, og de nødte
Skræ-lingerne til med stort Folketab at søge til sine Skibe, dog faldt to af Karlsevnes
Folk, blandt dem Thorbrand, Snorres Søn. Ved en af de Faldne laa hans Øxe;
en af Skrælingerne tog den op og hug i et Træ med den; de øvrige gjorde det
efter, og lode til at beundre den, fordi den bed saa godt, men da de siden prøvede
den mod en Steen, og saa at Eggen brødes, kastede de den bort som unyttig3.
Imidlertid vare nye Angreb at befrygte, saa at man maatte være paa sin Post,
og Karlsevne lod derfor sit Huus omgive med en sterk Skidgard. Denne bestandige
Usikkerhed faldt dog alle i Længden utaalelig. De havde heller ikke, som de
senere Nybyggere i Amerika, den overordentlige Fordeel, at besidde Ildvaaben,
det eneste Middel, hvorved det har lykkets Europæerne at vinde fast Fod i
Amerika trods de Indføddes overlegne Folketal. Dertil kom det Uheld, at
Thorvald Erikssøn faldt paa en Undersøgelsesrejse, og at der opstod Splid mellem
Nybyggerne selv. Alt dette bevægede Karlsevne, hvis Hustru Gudrid allerede
den første Høst havde født ham en Søn, der blev kaldt Snorre, til at opgive Tanken
om at bosætte sig i Landet. Efter at have tilbragt tre Vintre der, rejste han
tilbage til Grønland igjen med en rig Ladning af Viinranker, Druer og Pelsverk.
Med denne Ladning gjorde han en Rejse til Norge, hvor han forblev om Vin-
1 Ifølge Erik rødes Saga, Cap. 5 vare Skrælingerne allermeest ophidsede derved, at en af Karlsevnes
Huuskarle havde dræbt en Skræling, der vilde tage et af Vaabnene.
2 Hvorledes dette egentlig hænger sammen, er vanskeligt at sige; ifølge «Grønlands historiske
Mindes-merker» 1ste B. S. 489 bruges der hos de amerikanske Folkeslag opblæste Blærer til Boldspil, eller Balloner,
fyldte med Vand, der frembringe et eget Slags Toner, naar man slaar paa dem med en Flaske.
3 Erik rødes Saga, Cap. 5 lader Skrælingerne prøve Øxen paa en af sine egne Kammerater, der strax
faldt død ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
