Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPDAGELSESREJSER TIL AMERIKA
9
Gode, hans Syster Thurid paa Frodaa, og hendes Søn Kjartan, som nu boede der.
Imidlertid raabte de Indfødde at man skulde fatte en Beslutning om Fangerne.
Oldingen gik nu afsides med tolv andre Mænd, raadslog en Stund med dem, og
kom tilbage med den Besked, at Afgj øreisen var overladt ham, og at han tillod
dem at rejse; han raadede dem til at skynde sig bort jo før jo heller, skjønt det
var langt paa Aaret, da de Indfødde ej vare at stole paa, og allerede vare
misfornøjede med at maatte give Slip paa dem. Han vilde ej sige dem sit Navn,
for at ikke hans Frænder og Venner skulde finde paa at opsøge ham og komme
i lignende Fare, da han deels inden den Tid kunde være død, deels ogsaa havde
sine Overmænd, mod hvem han intet formaaede, men som ej vilde vise
Udlændinger nogen Skaansel. Han var dem behjelpelig med Skibets Udrustning, og
var selv tilstede indtil de med første gunstige Vind kunde sejle afsted. Ved
Afrejsen leverede han Gudleif en Guldring og et Sverd, og bad ham, hvis han kom
til Island, at give Thurid paa Frodaa den første, og hendes Søn Kjartan det
sidste. Paa Gudleifs Spørgsmaal, fra hvem han skulde sige at disse Gaver vare
sendte, svarede han: «fra en, som var en bedre Ven af Huusfruen paa Frodaa, end
hendes Broder, Goden paa Helgafell. Men», lagde han til, «om Nogen tror at
kunne gjette, hvo Giveren er, saa hils og sig, at jeg forbyder enhver at komme
hid og besøge mig, hvilket er farligt eller endog umuligt, deels fordi Landet
frembyder saa faa Havne, deels formedelst de Indføddes ufredelige Sindelag».
Gudleif sejlede af sted, kom seenhøstes til Irland, overvintrede i Dublin, og drog
Sommeren efter til Island. Han overleverede der Gaverne til Kjartan og Thurid,
og man antog det for vist, at den gamle Mand ej var nogen anden, end den for
omtrent 30 Aar siden bortdragne Bjørn Breidvikingakappe, til hvem man i al
den Tid ikke havde hørt1. Beretningen udgives for fuldkommen troværdig, og
indeholder i sig selv, paa et Par Smaating nær, ingen Usandsynligheder2. Den
Egn, til hvilken de kom, har rimeligviis været Florida eller Georgia, hvor altsaa
Bjørn i tredive lange Aar maa have boet, og ved sine Talenter have vidst at skaffe
1 Se ovenfor B. III. S. 158. Eyrbyggja Saga, Cap. 64.
* Blandt Usandsynlighederne er, at den Gamle og hans Følge kom ridende, da der dog i Amerika ingen
Heste fandtes. Men dette kan jo vistnok være en senere Udsmykkeise, ej at tale om, at Udtrykket kan
have været anvendt om at bæres paa Folks Skuldre eller paa en Bærestol, o. s. v. Se «Grønl. historiske
Mindesmærker» I. 785. De «tolv Mænd», med hvilke han raadslog, er vel ogsaa en islandsk eller nordisk
Udsmykning. At Sproget lignede det irske, kunde være falsk Opfatning af Lyden, dog have ogsaa andre
i senere Tider troet at finde Lighed mellem enkelte amerikanske Mundarter og Kymrisk (se «Grønl. historiske
Mindesmærker» I. S. 164). Det maa heller ikke glemmes, at vore Forfædre tænkte sig «det store Irland»
eller «Hvitramannaland» beliggende just paa den Kant (se ovenfor B. III. S. 327) enten fordi virkelig i sin Tid
Islændinger vare komne did paa samme Maade som Bjørn* eller Are Maarssøn, eller fordi de tilfældigviis
fandt Sprogets Klang at nærme sig det irske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
