Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 ERIK JARL
som herjede og brændte overalt, saa at de engang kom lige til Ædhelingaden,
hvor Indbyggerne af Hampshire kom dem imøde og kæmpede med dem; skjønt
Englænderne kun tabte 81 Mand, og Danerne langt flere, sejrede dog disse, og
fortsatte deres Vej mod Vesten lige til Devonshire. Palnig eller Paine, en fornem
dansk Mand, som var gift med Kong Svens S3^ster Gunnhild, men nu stod i
Ædhel-reds Tjeneste, kom dem imøde, og stillede alle de Skibe, han havde kunnet samle,
til deres Raadighed. Paine havde i sin Tid været stillet som Gissel for at styrke
Fredsslutningen, rimeligviis den af 994, men havde antaget Christendommen,
svoret Ædhelred Troskabs-Ed, og af ham modtaget rige Gaver og Forleninger.
Hvis han, hvad man maaske af Navnet kunde slutte, hørte til den gaadefulde
Palne-Tokes Æt, har han vel blandt Høvdingerne for hiin Vikingeskare fundet
flere gamle Frænder, Venner og Bekjendte fra Jomsborg, der overtalte ham til
at gjøre fælles Sag med dem1. Det er endog ikke usandsynligt, at Overanføreren
paa Toget, hvis Navn i de engelske Aarbøger ikke omtales, neppe var nogen anden
end Sigvalde Jarl, om hvem man veed, at han faldt eller blev dræbt i England2,
og hvis Navn just paa denne Tid forsvinder af vore egne Oldskrifter. Forgjæves
belejrede Danehæren Exeter, men derimod overvandt den Indbyggerne af
Devon-og Somerset-Shire, der havde grebet til Vaaben imod dem, og vendte endelig
tilbage til Øen Wight, hvorfra den gjorde flere nye Udfald, og herjede rundt omkring,
indtil Kongen efter Raadslagning med sine Witan aabnede Underhandlinger med
den, og fik en Fred bragt istand paa den Betingelse, at han skulde udbetale Danerne
24000 Pund, og dertil skaffe dem saa mange Levnetsmidler, som de behøvede.
Saa haandgribelige Tegn paa Svaghed og Afmagt hos den engelske Konge og hans
Folk maatte nødvendigviis gjøre Danerne overmodige, og bringe dem til at
udkaste de dristigste Planer. Det blev, siges der, berettet Kongen, at Danerne
pønsede paa, med Svig at berøve saavel ham som alle hans Raadgivere Livet og derpaa
sætte sig i Besiddelse af det hele Rige. For at undgaa denne Fare greb han og
hans Mænd til et Middel, der noksom lægger for Dagen, til hvilken Yderlighed
man var kommen. I al Hemmelighed blev der udsendt den Befaling til Stæderne
rundt om i Landet, at man overalt paa een og samme Dag, nemlig St. Briccius’s
Dag eller 13de November, skulde dræbe alle de tilstedeværende Danske. Denne
Befaling, der dog neppe kan have gjeldt de Dele af Landet, som virkelig tilhørte
Danerne og hvis Hovedbefolkning var dansk, men alene maa have været sendt
til de ikke danske Stæder og Landskaber, hvor de senest ankomne danske Krigere
1 Se Villjam af Malmesbury, hos Savile S. 69, L. 17, jvfr. Chron. Sax. ved 1001; se og ovenfor B. III.
S. 64, 65.
2 Jomsvikinga Saga, Cap. 49, siger i Korthed at Sigvalde efter Jomsvikingeslaget udførte mange
Bedrifter, der omtales i andre Sagaer; om hans formodede Død i England se strax nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
