Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE DANSKE DRÆBTE I ENGLAND
13
havde taget deres Ophold, blev, som man tydeligt kan se, modtagen med Glæde
og udført med den største Punktlighed, ja med en Grumhed, der viser, hvilken
Forbitrelse der herskede mod de overmodige Fiender. Ej alene Danerne selv,
men ogsaa deres Hustruer, om de end vare af engelsk Herkomst, og deres spæde
Børn, skulle under de vildeste Grusomheder være blevne ombragte. Blandt de
dræbte var ogsaa Kong Svens egen Syster Gunnhild, den forhen omtalte Palnes
Hustru. Efter at have seet sin Mand og sin Søn grumt myrdede for sine Øjne,
blev hun selv aflivet paa Kongens Yndling Eadric Streones Befaling. Sandsynligviis
har saavel Sigvalde Jarl, som flere andre anseede Jomsvikinger, ved denne Lejlighed
ogsaa fundet Døden1.
Da Efterretningen om denne Blodsudgydelse bragtes til Danmark af nogle
raske Ynglinger, der vare undkomne fra London, samlede Kong Sven sine
Høvdinger om sig, for at raadslaa om hvad der nu var at gjøre, og eenstemmigt
besluttedes det at tage Hevn. I al Hast blev derfor en stor Hær og Flaade udrustet,
og i Spidsen for den drog Sven over til England, hvor han landede i
Northumber-land. Forinden han foretog sig noget af Betydenhed, drog han dog over til
Nord-mandie, for at sikre sig Fredland og venskabelig Modtagelse her, hvilket ogsaa,
merkeligt nok, fuldkommen lykkedes ham; Hertug Richard sluttede en
Overeens-komst med ham derom2. Derpaa vendte han sine Vaaben mod de samme Egne,
som Danehæren sidst havde hjemsøgt. Hvor meget mere Venskabet med Danerne
end Hertugens Svogerskab med Ædhelred havde at betyde i Nordmannernes Øjne,
viser sig deraf at den nordmanniske Greve Hugo, som Dronning Emma havde
udnævnt til Befalingsmand i Exeter, der sandsynligviis hørte til hendes
Liv-geding, overlod Staden til Danerne, som plyndrede og ødelagde den3. En engelsk
Hær samledes fra Hampshire og Wiltshire, men led et Nederlag ved Forræderi
af den ovenfor omtalte Ealdormand Ælfric, der allerede forhen havde viist sig som
Forræder, men hvilken Ædhelred dog med sin sædvanlige Svaghed havde taget til
Naade igjen og atter indsat i hans Værdigheder. Efter at have hjemsøgt Wilton
og Salisbury, vendte Sven tilbage til sine Skibe, og sejlede til Østangel, hvor han
plyndrede og brændte Norwich (1004). I Østangel havde en dansk Mand, ved
1 Chron. Sax. ved 1002. Villjam af Malmesbury (hos Savile) 1. e. jvfr. S. 71. Villjam af Jumiéges,
IV. 6. Jvfr. et, skjønt mistænkeligt Brev af Ædhelred, dat. 1004, Kemble, Cod. Dipl. No. 709. At
Sigvalde Jarl virkelig blev dræbt i England, sees af Encomium Emmæ reginæ (Langebeks Ser. rer.
Dan. II. S. 475), hvor det heder at Thorkell (den høje) drog til England for at hevne sin Broders Drab;
da nu hans anden Broder Herning paa den Tid endnu levede, (se nedf.) maa den dræbte Broder have
været Sigvalde.
2 Se Villjam af Jumiéges V. 6, 7.
3 Chron. Sax. ved 1003. Det viser sig ogsaa af hele Maaden, paa hvilken Villjam af Jumiéges fortæller
om Blodbadet 1002, at Nordmannernes Sympathier vare med Danerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
