Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
ERIK JARL
anrettede et stort Blodbad. Ringmareheden, siger Skalden Ottar svarte, farvedes
med Blod, og Ligene laa i Dynger1. Sejrherrerne skaffede sig Heste, for desto
lettere at kunne gjøre Strejftog; de holdt sig hele tre Maaneder under idelige
Plyndringer i Østangel, og havde det, efter en norsk Sagas Ord, aldeles som de
vilde. De gjorde de dristigste Tog lige ind i Hjertet af Landet. Thetford og
Cambridge opbrændtes; deres Rytterskarer strejfede lige til Temsen, og vestover til
Oxford og Buckinghamshire, derfra langs Ouse til Bedford og videre til Temsford,
altid herjende. Naar Ædhelreds Opbudsmænd søgte dem, vendte de om; naar
hine vare i Vest, vare de i Øst, og omvendt: søgte hine dem i Syd, herjede de i
Nord. Kongens Witan samledes for at finde paa Raad, men til ingen Nytte.
Tilsidst var der ingen Høvding, der vilde samle nogen Hær, men enhver flygtede
som han bedst kunde, og mellem Shirerne selv var der intet Sammenhold. Mod
Slutningen af November plyndredes og opbrændtes Northampton, derfra toge
Vikingerne Vejen over Temsen til Wessex og til deres Skibe, som de atter synes
at have ladet tage Station ved Wight. De havde nu herjet Østangel, Essex,
Middle-sexshire, Cambridgeshire, Herts, Bucks, Bedfordshire, Halvdelen af
Huntingdon-shire, meget af Northamptonshire, Kent, Sussex, Hastings, Surrey, Berks, Hants
og Wilts. Alt dette, siger den samtidige engelske Chronist, timedes os formedelst
daarlige Raad, fordi man enten ikke i rette Tid vilde yde Fienden Skat, eller ogsaa
kæmpe med ham, men naar han havde gjort meest Skade, indlod man sig i Stilstand
og Fred med ham. Thi efter alle disse Ødelæggelser skede dog intet andet fra
Ædhelreds og hans Witans Side, end at der blev indledet Underhandlinger med
Vikingerne og budt dem saavel Penge som Underhold, for at faa Fred. Den blev
omsider ogsaa lovet fra Thorkells og hans Medanføreres Side, men kun mod den
hidtil uhørte Sum af 48000 Pund Guld. Men, siges der, trods al denne Stilstand
og Fred og Udbetaling, sværmede de dog fremdeles om overalt i Flokke, herjede
og plagede vort ulykkelige Folk. Medens Løsningssummen inddreves, rykkede
Fienderne omtrent midt i September for Canterbury, der ved Erkedegnen Ælfmærs
1 Navnet «Ringmare» forekommer ikke i Chron. Sax. men derimod hos Florents af Worcester (Moni
hist. Brit. I. S. 586), der, hvorvel han ellers ligefrem plejer at oversætte hiint, dog her, saa langt nede i
Tiden, sees at have været i Besiddelse af uafhængige, og vist paalidelige Efterretninger. Slaget paa
Ring-marehede omtales saavel i Olaf den helliges Saga, Cap. 31. som i Fagrskinna og den legendariske St. Olafs
Saga, S. 10, men deels henføres det til en urigtig Tid, (efter Kong Svens Død), deels nævnes Olaf den hellige,
ej Thorkell, som den egentlige Sejrherre. Det sidste kommer deraf, at Olaf, ligesom i sin Tid Gange-Rolf,
af sine Biografer har været gjort til Hovedperson i Foretagender, hvorved han kun egentlig har spillet en
underordnet Rolle, hvorom mere nedenfor; det første grunder sig derpaa, at der, hvad alle disse
Begivenheder angaar, hersker en total Forvirring i de oldn. Sagaers Chronologi. Denne ville vi nedenfor komme
til udførligere at gjennemgaa, bedømme og berigtige. Her bemerke vi foreløbigt, at vi i ovenstaaende
Fremstilling ganske have fulgt den samtidige, og som man tydeligt kan se, paalidelige Beretning i Chron.
Sax. for hine Aar sammenholdt med Florents af Worcester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
