Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORKELL DEN HØJE OG JOMSVIKINGERNE I ENGLAND 17
Forræderi faldt i deres Vold og priisgaves for de forfærdeligste Grusomheder.
Vistnok maa man formode, at meget af hvad der herom fortælles, er overdrevet,
men vist er det, at Erkebiskopen Ælfeah, tilligemed flere andre Prælater og Borgere
bleve slæbte som Fanger til Skibene, og at en Mængde Mennesker af begge Kjøn,
endog smaa Børn bleve deels nedsablede, deels bortførte i Fangenskab. Henimod
Paaske forsamlede Eadric og Landets fornemste Witan, saavel Gejstlige som
Verdslige sig i London for at udbetale Afgiften, hvilket skede strax efter Paaske
1012. For Erkebiskop Ælfeah, der i al denne Tid havde været Vikingernes Fange,
fordredes dog særskilte Løsepenge, og da han hverken selv vilde love dem nogen,
eller tillade andre at udbetale det mindste for ham, bleve de vilde Krigere
optændte af Raseri imod ham. Berusede af Viin, hvoraf en heel Deel just var bleven
bragt fra de sydlige Lande, slæbte de, Løverdag efter Paaske (19 April),
Erkebiskopen til deres Huusthing ved Greenwich, sloge ham med Been og Øxe-Horn,
og mishandlede ham paa andre Maader, indtil en blandt Vikingerne selv af
Medlidenhed gav ham Dødsslaget med en Øxehammer. Thorkell selv skal have gjort
sig Umag for at frelse ham, men uden at kunne formaa noget over sine vilde,
rasende Skarer1. Den Dræbtes Been bleve bragte til London og med stor Hæder
begravede ved St. Pauls Kirke, han dyrkedes siden som en Martyr og Helgen.
Aarsagen, hvorfor Thorkell søgte at frelse ham, var maaske Medlidenhed eller
Ærbødighed for hans høje gejstlige Værdighed; maaske ogsaa den Omstændighed,
at han efter tidligere Vikingehøvdingers Exempel paa denne Tid enten allerede
var traadt i Ædhelreds Tjeneste eller stod i Underhandlinger med ham derom.
Thi vist er det, at da Freden endelig var sluttet og bes voren, indgik Thorkell
tilligemed en stor Deel af Vikingehæren — 45 Skibe og deres Besætning, de øvrige
droge hver til sit — et Forlig med Ædhelred om at forsvare ham og hans Land,
mod at han skulde skaffe dem Føde og Klæder2; sandsynligviis ogsaa forlene
1 Om Ælfeahs Liv og Martyrdom gives der et vidtløftigt Skrift, der siges at være forfattet c. 1070
af en vis Osbearn, aftrykt i Whartons Angl. Sacra, II., i Mabillons Acta Sanctorum 21 April, og den sidste
Deel deraf, som omhandler Ælfeahs Død og Danernes Bedrifter, i Langebeks Ser. rer. Dan. II. 439 flg.
Man gjenkjender enkelte Dele deraf, navnlig den, som handler om de af Danerne begangne Grusomheder
i Canterbury, hos Florents af Worcester (1. c.) Det er i dette Skrift, hvor disse Grusomheder udmales saa
forfærdeligt, at man neppe kan værge sig for den Tanke, at meget er overdrevet, især da den samtidige
Beretning i Chron. Sax. vel taler om Herjen, Bortslæben af Fanger, og Erkebiskopens Drab, men ikke om
de øvrige foregivne Rædselsscener. Skriftet indeholder derhos andre, aabenbart urigtige Fortællinger,
f. Ex. at Eadric Streone skulde have været Danernes Anfører ved Canterbury o. s. v., da han derved vilde
hevne sin Broder. Og kan Skriftets Forfatter tage Fejl i en saa vigtig Sag, som denne, da bliver og hans
Paalidelighed med Hensyn til det andet højst uvis. — At Thorkell søgte at frelse Erkebiskopen, fortæller
Thietmar (VII. Cap. 29) efter en ham af et Øjevidne meddeelt Beretning. Thietmar nævner for øvrigt
Erkebiskopen urigtigt Dunstan istedetfor Ælfeah.
2 Chron. Sax. ved dette Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
