Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
ERIK JARL
Svens Fremgang blev dog ikke synderlig standset derved. Han vendte sig for
det første mod Vesten, hvor de vestlige Shirers Thegner underkastede sig ham
i Bath og stillede Gisler; med disse drog han nordover tilbage til sine Skibe, og
blev overalt modtagen som en Konge. Frygt og Fortvivlelse bragte nu ogsaa
London til at underkaste sig. Ædhelred tog sin Tilflugt til Flaaden, der laa i
Temsen, medens hans Dronning Emma flygtede til sin Broder Richard i
Nord-mandie. Didhen sendte Ædhelred ogsaa sine Sønner, Edvard og Alfred, og snart
fulgte han selv efter, overladende det hele Land i Danernes Vold. Sven udskrev
fuld Skat og Fortæring for sine Krigere; Thorkell, der havde taget sit Sæde i
Greenwich, gjorde ligesaa; desuden herjede de, saa ofte de havde Lyst. Det engang
saa mægtige engelske Folk var bragt til Fornedrelsens dybeste Trin1.
Da indtraf den uventede Begivenhed, at Kong Sven pludselig døde i
Gains-borough den 3die Februar. De fromme Christne saa heri tydelig Guds Straf; der
udbredte sig Sagn om at han skulde være dræbt af St. Eadmund paa samme Maade,
som Legenden beskrev at St. Mercurius skulde have dræbt Kejser Julian Apostata2.
Den danske Flaade gav Knut strax Kongenavn, men i England fattede man nu
Haab om at kunne befri sig fra det fremmede Aag, og alle saavel gejstlige som
verdslige Herrer i England besluttede at sende Bud til Nordmandie efter Ædhelred,
have faaet Støtterne revne bort under Londons Broer, saa at Kommunikationen mellem begge Bredder
af skares og en Mængde Daner druknede. Uagtet nu Beskrivelsen over det hele nærmest minder om Kong
Knuts Angreb paa London 1016 (hvorom nedenfor), og enkelte Sagaer (nemlig den legendariske Olaf den
helliges Saga, Cap. 10, og efter den Flatøbogen, se Fornm. S. V. S. 156, flg.) virkelig lade Olaf udføre denne
Bedrift i Forening med Knut, saa er det ikke usandsynligt, at Olaf virkelig har udmerket sig i Stadens
Forsvar 1013, at han maaske kan have haft nogen Deel i, hvad der umiddelbart foran omtales i Chron.
Sax., nemlig at flere af Svens Folk omkom i Temsen ved deres uforsigtige Fremstormen mod London, og
at dette siden af Skalde og Sagnfortællere er blevet forvexlet med Knuts Angreb, hvorved Olaf ej var
tilstede. At Olaf angreb Londons Broer og at enkelte danske Vikinger holdt sig i Southwark, omtales allerede
i den samtidige Sighvat Skalds Vers (Olaf den helliges Saga, Cap. 31).
1 Chron. Sax. ved 1013. Hvor ilde det stod til i England, paa den Tid, er med sterke Farver skildret
af Presten Wulf i hans Tale til Englænderne, holden 1012, 4 Aar før Ædhelreds Død; den findes paa
Ang-lisk i Hickes’s Thesaurus III. S. 99, fgg., en lat. Overs, er optagen i Langebeks Ser. rer. Dan. II. S. 464
flg. — Hedningerne, siger han, vove ej at plyndre eller røve noget fra Afgudstemplerne; men her raner
man uden Sky fra Kirkerne. Frie Mænd faa ej Lov til at raade sig selv eller fare hvor de ville, man er ej
sikker paa Fred og Ejendom. Mord og Ran, Skjørlevnet, Svig og Forræderi hører til Dagens Orden. Flygter
en Træl fra sin Herre, slutter han sig kun til Vikingerne. Disse indgyde en saa panisk Skræk, at een ofte
kan jage ti Engeismænd paa Flugten. De hæderligste Kvinder ere ej sikre paa deres Ære. Uophørligen
yde vi Skatte og Afgifter til Vikingerne, men imidlertid haane og herje de os dagligt. Og saa vidt er det
kommet, at en Fader sælger sin Søn, Sønnen sin Moder, Broderen sin Broder til de fremmede for Penge
o. s. v.
2 Dette gjentages oftere i Sagaerne, navnlig omtales det i Olaf den helliges Saga, Cap. 31. Hvorledes
St. Mercur dræbte Julian, se Langebeks Ser. rer. Dan. II. S. 426, Note. Ifølge Encom. Emmæ døde Sven
roligt paa Sotteseng; der gives ellers forskjellige Beretninger om hans Dødsmaade; se f. Ex. Florents af
Worcester (Mon. hist. Brit. I. S. 58). Dagen angives i Chron. Sax. til III Non. Febr. altsaa 3die Februar;
Kyndelsmisse nævnes fordi det var ved Kyndelsmissetid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
