Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOMSVIKINGERNE TAGE TJENESTE SOM THINGM ANNALID 19
medtog sin ene Søn Knut, den senere saa berømte Knut den mægtige; den anden Søn,
Harald, satte han til at styre Danmark i hans Fraværelse. Svens Flaade beskrives
som saare prægtig: Skibene vare meget store med høje Bagstavne og kobberbeslagne
Forstavne, dannede som Drage- og andre Dyre-Hoveder og fantastiske Figurer1.
Sven ankom til Sandwich i Slutningen af Juli (1013), men sejlede strax efter til
Humbermundingen og opad Trent til Gainsborough. Det udmattede og fortvivlede
Folk forsøgte neppe engang at gjøre ham Modstand. Northumbrerne, der desuden
selv for største Delen vare af dansk og norsk Herkomst, underkastede sig
tilligemed deres Jarl Uhtred, ligesaa Beboerne af Lindsey (søndenfor Humber), af
Femborgene, og af hele Landet nordenfor Wätlingastræt: fra hvert Shire fik han Gisler
til Underpant paa Folkets Troskab2. Da han saaledes havde sikret sig denne Deel
af Riget, udskrev han Heste og Proviant, for at drage sydefter, idet han satte sin
Søn Knut til at passe paa Flaaden og Gislerne. Oxford maatte snart underkaste
sig og stille Gisler, ligesaa Winchester. Derfra drog han mod London, og hans
Folk stormede frem med saadan Heftighed, at mange druknede i Temsen, fordi
de ej holdt sig til Broerne. Men London holdt Stand, thi her laa Ædhelred selv,
og, hvad der havde end mere at sige, Thorkell med sine Jomsvikinger; Sven maatte
derfor drage bort med uforrettet Sag. Hvis man kan stole paa vore Sagaers
forvirrede Beretninger om den Deel, Olaf den hellige tog i alle disse Begivenheder, skal
Danernes Uheld ved London fornemmelig skyldes en af ham anvendt Krigslist3.
maaske ogsaa kun at herje og udpresse Penge, skulde man formode, at hvis han virkelig har aflagt noget
saadant Løfte, som det Jomsvikingasaga o. fl. tillægge ham i hiint bekjendte Arveøl, saa har det først
været nu, da han tiltraadte det sidste Tog. Det er ellers værd at merke, at de Cambriske Annaler (Mon.
hist. Brit. I. S. 839) nævne ved 1012: «Svens, Knuts Faders, Skibbrud», hvoraf det skulde synes som om
han allerede da har tænkt paa at gjøre et Tog til England, men ved Skibbrud er bleven hindret. Vist er
det dog, at hans lange Fraværelse (fra 1007—1013) synes næsten uforklarlig paa anden Maade. Den højst
upaalidelige skotske Historieskriver Boethius (Boyse) tillægger Sven og andre danske og norske Høvdinger
forskjellige Tog til Skotland 1010—1012, men Forduns Taushed (IV. 39, 40) synes at vidne mod Rigtigheden
deraf. Snarere skulde man antage, at Sven har været beskjeftiget i Vendland, og at dette staar i Forbindelse
med Jomsvikingernes Tog til England; thi Saxos Ord (X. S. 509), at Sven ved sin tidligere (til Sigvalde)
aflagte Ed skulde have ladet sig afskrække fra at bekrige Vendland, synes lidet troligt. Værd at lægge
Merke til er det, at hvor Sighvat Skald (Olaf den helliges Saga, Cap. 33) omtaler Olafs Deeltagelse i Kampen
ved Canterbury, nævnes efter flere Haandskrifters Læsemaade og den legendariske Olaf den helliges Sagas
udtrykkelige Udsagn (Cap. 12) Vender tilligemed Daner som Olafs Modstandere. Andre læse dog kun
vir-öum, d. e. Folk, Krigere. Man behøver rigtignok heller ikke at fortolke Verset som om Venderne vare
imod, og ikke med Olaf; thi i Thorkells Hær var der vistnok ogsaa flere Vender.
1 Encomium Emmæ, 1. c. S. 476.
2 I Chron. Sax. ved 1013 staar der egentlig kun at «al Hæren» d. e. alle de nordiske Krigere, nordenfor
Wätlingastræt underkastede sig ham; men da just disse Krigere her vare de raadende, og vel tillige dannede
Hovedmassen af Befolkningen, vil Udtrykket omtrent blive eenstydigt med den ovenfor anvendte. Om
Wätlingastræt, se ovenfor B. II. S. 260.
3 Vore Sagaer (Olaf den helliges Saga, Cap. 31 o. fl.) omtale nemlig en Kamp, som Ædhelred bestod
mod Danerne, der havde London inde, og havde forskandset sig i Southwark; Olaf skal ved sterke Toug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
