Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 SVEIN OG HAAKON JARLER
uden Berse Skald. Men efter hvad der var foregaaet, maa man antage, at de bare
hans Unaade temmelig let. Det Hele tyder paa, at Regjeringen nu var endnu
svagere end paa Eriks Tid, og Øjeblikket var derfor vistnok meget gunstigt for
en dygtig og anseet Tronprætendent. Og en saadan indfandt sig nu i Olaf Haraldsson.
51. Olaf Haraldssøns Ungdom og tidligste Bedrifter.
Den Helgenglorie, der hviler over Olaf Haraldssøns Minde1, og den
beundrings-fulde Plads, hans Regjering indtager i Norges Historie, har allerede tidligt bidraget
til at opfylde hans Historie med Legender eller legende-artede Fortællinger, for
1 Da Tidsregningen i Olaf den helliges tidligere Historie staar i den nærmeste Forbindelse med den
øvrige Tidsregning for den første Trediedeel af det 11te Aarhundrede, der i vore Oldskrifter er saa forvirret,
ville vi her under Eet gjennemgaa og ved Sammenhold med andre, over al Tvivl hævede, Data søge at
berigtige, hvad hine Skrifter derom anføre. — Hvad der maa ansees for aldeles vist, er, at der fra hans
første Anerkjendelse som Konge paa Oplandene om Høsten efter hans Ankomst og til hans Død, hengik
15 Vintre. Dette bevidnes udtrykkeligt af den samtidige og paalidelige Sighvat Skald (se Olaf den helliges
Saga, Cap. 232, Snorre, Cap. 260). Om disse 15 Aar var man og i det Hele taget enig, se den legendariske
Olaf d. hell. Saga, Cap. 101, Thjodrek Cap. 20, Agrip Cap. 27. Derimod er man ej ganske paa det Rene
med, hvorfra disse 15 Vintre skulle regnes. Olaf den helliges Saga og Snorre regne fra og med Vinteren
efter at Svein Jarl forlod Landet; den første Vinter, han tilbragte paa Oplandene, regnes ej med og bliver
altsaa den 16de. -Ågrip og den legendariske Saga sige at Olaf i det Hele taget bar Kongenavn i Norge 15
Vintre; hvilket Udtryk synes at tilkjendegive Tiden fra den allerførste Gang, han anerkjendtes. Dette
siger egentlig ogsaa Fagrskinna, Cap. 108, ved at lade Olaf forlade Norge 13 Vintre efter Nesjeslaget og
opholde sig næste Vinter i Gardarike, og Sommeren derefter falde; thi da Olaf forlod Norge i Løbet af Vinteren,
bliver altsaa denne selv den 13de, den følgende den 14de og Vinteren før Nesjeslaget den 15de. Thjodrek
(Cap. 20) har dette end tydeligere; han siger at Olaf var Konge i 15 Aar, af hvilke han kim i 13 besad Riget,
da han i det første stred med Svein Jarl, i det sidste foruroligedes af Kong Knut og af Opstand. Fremdeles
siger Harald Sigurdssøns paalidelige Hirdskald Thjodolf (Olaf den helliges Saga, Cap. 217) at Harald i Slaget
ved Stiklestad var 15 Vintre gammel, hvilket alene kan forstaaes saaledes, at der mellem hans Fødsel og
dette Slag var hengaaet 15 Vintre; da det nu i Olaf den helliges Saga, Cap. 49, heder, at Harald ved Olafs
første Vinterophold hos Sigurd Syr laa i Vugge, maa denne Vinter være den Iste og Vintren før
Stiklestadslaget den sidste af de 15 Aar. Sighvats oven omtalte Vers gjør aabenbart Udslaget, thi han siger at Olaf
herskede hit efra, altsaa paa Oplandene, i fulde 15 Aar inden han faldt. Naar derfor Olaf den helliges Saga
og Snorre paa ovenanførte Sted, og ligeledes Olaf den helliges Saga, Cap. 171, lade Olaf leve 15 Vintre efter
Svein Jarls Bortrejse, da maa dette, skjønt de støtte sig til Are frodes Beregning, være urigtigt. Som aldeles
vist antages altsaa at 15 Vintre hengik mellem Olafs Hjemkomst til Norge, og hans Død.
Aaret for Olafs Død angives forskjelligt. Are Frode nævner 30 Aar efter Olaf Tryggvessøns Fald,
hvilket han selv henfører til 1000; han siger derhos, at Skafte Lovsigemand døde samme Aar, som Olaf
Haraldsson, efter at have haft Embedet 27 Somre, altsaa fra og med Sommeren 1004 til og med Sommeren
1030; 74 Somre før hans Tiltrædelse sætter han Rafn Høngssøns Tiltrædelse, og denne igjen efter at 60 Vintre
vare forløbne fra Kong Eadmund den helliges Død (870), hvilket alt fuldkommen passer indbyrdes.
Thjodrek, Cap. 19, Agrip, Cap. 27, og den legendariske Olaf d. heil. S., Cap. 101 sætte Olafs Død til 1029,
Legenderne om St. Olaf (Langebek Ser. rer. Dan. II. 543) til 1028, Homili om St. Olaf i Cod. Arn. 619 qv. S. 110
(Munch og Ungers Oldn. Læsebog S. 103) til 1024, Annalerne og de øvrige indenlandske Kilder til 1030.
Egentlig kan man deriblandt ogsaa regne Thjodrek, der ved Siden af 1029 nævner «Onsdagen» den 29 Juli
som Olafs Dødsdag, thi 29 Juli 1029 faldt paa en Tirsdag, 29 Juli 1030 derimod paa en Onsdag. Da nu
dertil kommer, at Chron. Sax. nævner 1030 som Olafs Dødsaar, og det derhos af astronomiske Grunde er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
