Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSØNS FØDSEL OG UNGDOM
33
flere af hvilke der vel kan ligge noget sandt til Grund, men hvoraf de fleste dog
vistnok alene ere udsprungne af en from og taknemmelig Efterslægts Trang til
at fortælle saa meget, og saa mange underbare Ting som muligt om Landets
fornemste Nationalhelgen, hvis selvopofrende Bestræbelser man skyldte Heden-
godtgjort at Olafs rette Dødsdag var 31te August 1030 (se Hansteen i Sml. til det norske Folks og Sprogs
Historie, I. S. 452 flg. og II. S. 157 flg.), kan der følgelig om dette Aar ej være nogen Tvivl. Er altsaa
Vinteren 1029—1030 den 15de Vinter efter Olafs Ankomst til Norge, bliver følgelig den første Vinter, i hvilken
han antog Kongenavn paa Oplandene, 1015—1016. Dette maa ansees vist.
Med Hensyn til Aarene for Erik Jarls Rejse til England, Knut den mægtiges første Tog derhen, Sven
Tjugeskeggs Død og andre i Forbindelse dermed staaende Begivenheder, samt endelig Briansslaget i Irland,
afvige vore Sagaers Angivelse end mere fra det rette. Det sædvanlige er, at de lade Sven Tjugeskegg dø
om Høsten 1008 eller 1009, Ædhelred 1011 eller 1012; Knut tilligemed Erik foretage sit Englandstog 1012,
og Erik dø 1013, hvorhos de tillige lade Olaf Haraldsson ankomme, 13 Aar gammel, til England, samme
Høst, Sven døde (1008), hjelpe Ædhelred til at faa Regjeringen, opholde sig i England 3 Aar, foretage et
Tog til de sydligere Egne i to Somre og en Vinter (1012—1013), overvintre i Nordmandie (1013—1014),
og endelig om Høsten 1014 komme til Norge (Olaf den helliges Saga, Cap. 26—42, hos Snorre Cap. 3—27,
Annales regii ved disse Aar, og tildeels Fagrskinna, Cap. 88). Andre lade Sven dø 1005 eller 1006,
(Flatø-Annalerne og den legendariske Olaf den helliges Saga,) da Olaf var 13 eller 14 Aar (den leg. Ol. Saga, Cap. 9),
Knut drage til England 3 Aar derefter (se Cap. 6), altsaa 1009, og herske 24 Aar efter Eadmund Jernsides
Død (s. C.) Flatø-Ann. lade ham herske 29 Aar efter 1009, Ann. regii 24 Aar efter 1011. Naturligviis lempes
ogsaa Olafs Tidsregning derefter. I eet Punkt synes man at have været enig, nemlig at Knut drog til
England 3 Aar efter Faderens Død; dette siger og Knvtl. Saga, tilføjende at Knut ved Svens Død kun var 10
Aar gammel, (Kn. S. C. 18), og at Olaf var 13 eller 14 Aar, da han allerførst kom til England. Men ved
at henføre dette til 1006 modsiger den legendariske Olaf den helliges Saga sig selv, da den ellers opgiver
Olafs Dødsaar til 1029 og siger at han da var 35 Aar gammel. — Briansslaget i Irland henføre Flatø-Annalerne
til 1003, Ann. reg. til 1004, Olaf den helliges Saga, Cap. 91, hos Snorre Cap. 99, til 1004 eller 1005.
Sammenligne vi nu hermed de samtidige og aldeles paalidelige engelske og irske Beretninger, da finde
vi, at vore Oldskrifters Angivelser, ere aldeles urigtige. Sven Tjugeskegg døde ikke om Høsten, men den
3 Febr., og ikke 1005, 6, 8 eller 9, men 1014 (se Chron. Sax. og de øvrige). Knut, hans Søn, befandt sig ej,
som Knytl. vil, ved hans Død i Danmark, men i England, og foretog sit Tog til England ikke tre Aar efter
Faderens Død, men næste Aar derefter, nemlig 1015. Han herskede ikke 24 Aar enten efter 1014, eller
efter Eadmunds Død 1016, thi han døde 1035; og hvis Olaf den hellige hjalp Ædhelred efter Svens Død,
var han da ej 13 eller 14, men mindst 18 eller 19 Aar gammel. Briansslaget forefaldt ej 1003, 4 eller 5, men
23de April 1014. Hvilken Forvirring alle hine urigtige Angivelser maa have forvoldt, er let at indse; de
Talangivelser, hvormed de ere forbundne (f. Ex. at Knut herskede 24 Aar efter 1011), vise dog, at man
og maa have haft fremmede, sikrere Kilder ved Haanden, hvilket imidlertid i nærværende Tilfælde alene
har bidraget til at gjøre Forvirringen større.
Der findes imidlertid allerede blandt vore egne Kilder flere, og det de ældste og bedste, der tydeligt
vise sig upaavirkede af denne falske Tidsregning. Først og fremst maa det nævnes, at de samtidige Skalde
intet indeholde derom. Ottar svarte omtaler kun, at Olaf meget ung drog paa Søtog til Danmark, Sverige
og Gotland; han nævner at han deeltog i en Kamp ved London, at han hjalp Ædhelred til at gjenerhverve
sit Rige; at han stred paa Ringmaraheden, var med at indtage Canterbury, beskattede Englænderne,
bekrigede Poitou og drog til Norge med to Skibe (Olaf den helliges Saga, Cap. 26—42, Snorre, Cap. 4—27).
Sighvat Skald omtaler Olafs Kamp ved Sotasker som hans første, nævner derpaa at han hjemsøgte Øsel,
Finland m. m. og Kinnlimasida, taler om hans Kamp ved Londons Brygger, paa Ringmarahede, ved
Canterbury, i Nyamoda og i forskjellige Kystegne af Frankrige m. m. (Olaf den helliges Saga, Cap. 26—35, Snorre,
Cap. 4—18). Thord Kolbeinssøn, Erik Jarls Skald, fortæller at Knut sendte Bud efter Erik Jarl (Olaf den
helliges Saga, Cap. 40, Snorre, Cap. 23); at Erik begav sig til England og her traf Knut (Knytl. Saga, Cap.
13); at han kæmpede med Ulfkell Snilling og paa Ringmarahede (Olaf den helliges Saga, Cap. 40, Snorre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
