Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSØNS VIKINGETOG
51
Olaf havde udenfor et Sted, kaldet Vold1, sandsynligviis the Wolds nærved
Humber-mundingen, efter at han havde skilt sig fra Ædhelreds Sønner; det heder, at han
lagde til i Havnen, stred med Byens Mænd, sejrede, og vandt meget Gods.
Endogsaa efter Sagaens Fremstilling synes denne sidste Bedrift kun at være et
Angreb, han i Forbigaaende har gjort, uden anden Hensigt end at vinde Gods, og
uden Tanke om at understøtte enten den ene eller den anden. Det samme har
vel ogsaa været Tilfældet ved Jungafurda, hvis Beliggenhed nu ej længer kjendes2.
Forbindelsen mellem England og Nordmandie paa den ene Side, og Norge
1 Egentlig fyrir Valdi, d. e. «udenfor Vald».
2 Foruden de her nævnte Bedrifter tillægge de yngre Sagaskrifter ham ogsaa flere, tilligemed andre
Æventyr, mere eller mindre usandsynlige, og alle paatageligen opdigtede. Vi ville her kim i al Korthed
omtale dem. Den legend. Saga fortæller om et Angreb, Olaf og Thorkell gjorde paa Irlands Vestkyst, hvor
deres Skibe kom paa Grund og nær vare blevne tagne, hvis Olaf ej i alles Navn havde lovet at afstaa fra
Hærferd og Ran (Cap. 17). Dernæst fortælles om at Olaf, Rane og Sote laa i Viking og kom til et Sted,
hvor der var en Spaakvinde, hvilken Sote med Kongens Tilladelse udfrittede om ham, og fik det Svar,
at han vilde vorde saare berømmelig, men at det skulde blive et Tegn paa hans nær forestaaende Død,
naar han kom til at forsnakke sig eller tale fejl. Herpaa fortælles om hiint Vildsviin, som de sædvanlige
Sagaer henføre til Karlsaa (Cap. 18). Endelig udspørger Olaf en Eremit i England, og Fortællingen herom
er næsten aldeles eenslydende med den, vi ovfr. (B.III. S. 208) have meddeelt om Olaf Tryggvessøn, (Cap. 19).
Denne Saga anfører ellers hans Bedrifter i følgende Orden: Slaget ved Sotaskær, Øsel, Finland, Forbund
med Thorkell, Slag ved Sudrvik, ved Kinnlimaside; Londons Belejring tilsammen med Knut, Anledn.
til Uenighed med Knut, Slag paa Ringmarahede, ved Canterbury, ved Nyjamoda, Ringsfjord, Grislepolle,
(saaledes!) Fetlafjord; hans Bistand af den overnaturlige Hær, Seljepolle (her kaldet Seljevolle), Karlsaa
(Havfruen), Mælaren (Skarf), Varrande, Jungafurda, Vald, Irland, Spaakvinden, Vildsvinet, Eremiten.
Den gamle Bearbejdelse af den sædvanlige Olafssaga nævner: Sotaskær, Mælaren, Øsel og Finland m. m.,
Sudrvik, Kinnlimasida, Spaakvinden (Cap. 28), Bistand af den overnaturlige Hær, Anledningen til Knuts
Skinsyge; Forbund med Ædhelred og Kamp ved London, Ringmarahede, Canterbury, Nyjamoda,
Rings-fjord, Grislepolle, Seljepolle, Karlsaa (Havfruen og Vildsvinet), Varrande, Jimgaf urda, Vald, Irland.
Flatøbogen stemmer hermed indtil efter Slaget ved Kinnlimasida; derpaa fører den Olaf strax over til England,
hvor han staar Ædhelred bi; derefter Ringmarahede, Canterbury, Nyjamoda, Ringsfjord o. s. v. til Karlsaa,
derpaa Olafs Møde og Forlig med Knut, Kampen ved Londons Bro, Knuts Skinsyge, Fetlafjord, den
overnaturlige Hær, Karlsaa (14de Strid), Havfruen og Vildsvinet, Varrande, Audafurda (16de Strid), Vallandi,
Spaakonen, Mælaren (Mar), Olaf i Nordmandie, Jungafurda, Vald, Irland. Forvirringen er her kjendelig,
derhos udmales og flere af Begivenhederne, saa at de blive endnu æventyrligere. Den ældste Afskrift af
Olafssagaen og ligeledes Snorre udelader alt det æventyrlige, saa vel som alt angaaende Olafs Sammenstød
med Knut, ligesaa Fagrskinna. Hist. Norv. fol. 11b. gaar aldeles sin egen Vej: den er aabenbart fejlagtig,
men dens Beretning fortjener dog at merkes: Olaf tænker, efter at have herj et i Austrveg, paa at drage
hjem, men ankommen til Danmark lader han sig af Sven overtale til at følge med til England, hvor hans
Klogskab skaffer Sven Sejren. Ædhelred fordrives, Sven dør, Knut vender tilbage til Danmark, og Olaf
bekriger imidlertid Bretonerne og kommer lige til Spanien, vender tilbage til Danmark, modtages
venligt af Knut og slutter Forbund med ham. Olaf faar Løfte om halve England, hvis han kan hjelpe Knut
at indtage det. De rejse sammen afsted med 1000 Skibe, komme til Yarmouth, derfra til London, hvor
Eadmund opholdt sig efter Faderens Død; London belejres og Broen ødelægges ved Olafs Klogskab. Knut
slutter Forlig med Eadmund, som dræbes; Knut egter Emma, og slaar Haanden af Olaf, der maa drage
hjem med uforrettet Sag. Det er øjensynligt, at Forf. heraf i enkelte Dele har haft bedre Oplysninger end
Sagaskriverne; paa den anden Side er det tydeligt at han og har benyttet Adam af Bremen II. 49, 50, men
han har forvirret det Hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
