Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
SVEIN OG HAAKON JARLER
ninger — og at mange af dem maa have været det, viser Vill jams Beretning —
bleve døbte1. Under Opholdet i Rouen skal Olaf, hvis man kan tro paa vore
Sagaer, have sluttet et Forbund med Ædhelreds fordrevne Sønner om at hjelpe
dem til at erobre England tilbage, imod at faa Halvdelen af Northumberland,
og skal han i det Øjemed have sendt sin Fosterfader Rane til England, for
hemmelig at virke i deres og hans Interesse2. At Olaf kan have truffet Ædhelreds
Sønner i Rouen, er rimeligt nok, saa vel som, at han maaske tidligere eller strax
efter Sven Tjugeskeggs Død kan have sendt Rane til England for at agitere til deres
og deres Faders Fordeel. Men at de, f or j agne af Knut, efter Eadmund Jernsides
Død, og efter at Knut havde egtet deres Moder Emma, endnu skulde have
forefundet Olaf i Rouen, er umuligt3. Vore Sagaer fortælle imidlertid, at han ej alene
paa hiin Maade søgte at virke til deres Gavn, men at han endog den følgende
Vaar ledsagede dem til England, landede ved et Sted, kaldet Jungafurda, og
indtog tilligemed dem en Borg, men nødtes dog strax efter ved en overlegen dansk
Hær til at drage bort, hvorpaa Ædhelreds Sønner atter vendte tilbage til Rouen,
medens Olaf forblev i England4. En anden Beretning fortæller dog kun, at Olaf
kæmpede med Vikinger ved Jungafurda og sejrede, uden at Ædhelreds Sønner
i mindste Maade omtales5. Man skulde derfor snarest antage, at Kombinationen
med Ædhelreds Sønner er sildigere Tiders Verk, og at Kampen ved Jungafurda,
der for Resten ikke bestyrkes ved noget Skaldevers, kun har været en
Vikingebedrift, Olaf foretog sig paa egen Haand, efter at han om Vaaren 1015 havde
bestemt sig til at vende tilbage til Norge. Der tales saaledes om endnu en Kamp,
1 Villjam af Jumiéges, Cap. 12. Olafs Daab i Rouen omtales i flere af de hos Langebek, Ser. Rer. Dan.
II. 532, flg. meddeelte Legendefortællinger om Olaf, nemlig i historiales leetiones, S. 533, den plattydske
Legende, S. 536, Breviarium Nidr. S. 591; og i en gammel norsk Homilie om Olaf, se Munch og Unger Oldn.
Læsebog. S. 101, endelig Thjodrek Munk, Cap. 13. Denne sidste omtaler det dog kun som en fra den
sædvanlige afvigende Beretning, og anfører endog som Hjemmel en historia Normannorum, hvor han havde
læst, at Olaf var bleven døbt af Erkebiskop Robert i Rouen. Han tilføjer dog en Urigtighed, nemlig at
Hertug Villjam af Nordmandie skulde have taget ham til Hjelp mod Kong Robert af Frankrige. Den
norske Legende røber sin udenlandske Oprindelse ved at kalde Rouen Ræm, ej Ruöa.
2 Olaf d. hell. Saga, Cap. 40. Snorre, Cap. 25. Det er for øvrigt kun disse, der lade Rane sendes til
England for at agitere til Fordeel for Ædhelreds Sønner. Den legendariske Olafs S. Cap. 17, saa vel som
Fagrskinna, veed kun at Rane sendtes for at virke til Bedste for Olaf selv «med Pengegaver og Vennetaler»;
og dette er aabenbart det rigtigste.
3 Olaf var nemlig dragen hjem til Norge 1015, og Eadmund blev dræbt 1016; først 1017 egtede Knut
Emma.
4 Olaf d. hell. Saga, Cap. 40. Snorre, Cap. 25.
5 Den legend. Saga, Cap. 17, der regner Slaget ved Jungafurda som Olafs 14de. Fagrsk. Cap. 87; den
regner dette Slag for Olafs 16de, hvorimod Karlsaa og Varrande blive hans 14de og 15de. Navnet
Jungafurda fordrejes paa flere Maader. Flatøbogen indskyder endog strax efter Kampen ved Varrande et Capitel,
hvor der handles om det 16de Slag ved Audafurda og det 17de å Vallandi, hvori man øjensynligt gjenkjender
Slagene ved Jungufuröa og fyrir Valdi; og dog omtaler han senere ogsaa disse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
