Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSØNS TOG TIL NORGE 53
paa flere Steder gjentagne Udsagn, at Olaf skal have været i Følge med Knut
fra Danmark og kæmpet i hans Hær. Olafs Plan, at vinde sit Fædrenerige tilbage,
maa allerede have været fattet, og om end Knut har ladet udgaa nogen Opfordring
til ham om at staa ham bi, har Olaf dog neppe bekymret sig derom. De af vore
Sagaer have sikkerlig Ret, der lade Olaf begive sig til det af Knut endnu ikke
erobrede Northumberland og der forberede sit Tog til Hjemmet. Sagnet om
Olafs Ophold hos Knut og i hans Hær, er imidlertid senere blevet udsmykket,
som om Olaf virkelig havde deeltaget i Belejringen af London, og Sighvats Vers,
ere, som vi have seet, blevne lempede derpaa. Man har tillige opfundet en
Fortælling om den særegne Grund til at der opstod Uvenskab mellem Olaf og Knut,
nemlig at denne blev skinsyg over at Hofbiskopen gav Olaf Kongetitel, og
erklærede ham for helligere, eller ivrigere Christen end Knut selv. Fortællingen
røber sig endog fra Sprogets og den hele Fremstillings Side, som en legendarisk
Opdigtelse; men saavel hvad denne, som andre lignende Fortællinger fra Olafs
Vikingetid angaar, bliver det dog altid et Spørgsmaal, om ikke allerede
overdrevne eller pralende Beretninger af hans egne Mænd ligge til Grund1.
52. Olafs Tog til Norge. Haakon Jarl fangen og fordreven.
I Northumberland, fortælle vore Sagaer, udrustede Olaf sig til sin Hjemrejse.
Han lod sine Langskibe blive tilbage, men indskibede sig med 1402 udvalgte og
vel udrustede Mænd paa to Knerrer eller store Kjøbmandsskibe. Dette klinger
vel noget besynderligt, men det bekræftes ved et Vers af den samtidige Ottar
svarte, og man kan saaledes ikke betvivle Fortællingens Rigtighed. Ved
nærmere Eftertanke vil man og lettelig indse, at da Olafs Styrke, om han end
anstrengte sig til det yderste, ej var stor nok til at kunne erobre Norge med Magt
eller til at modstaa Jarlernes forenede Kræfter, hvis han ej fandt Tilhængere
blandt Folket selv, handlede han langt klogere i at komme saa ubemerket som
1 Det er strax ovenfor viist, paa hvilket Sted hver enkelt af de forskjellige Sagabearbejdelser omtaler
hiin Begivenhed mellem Knut og Olaf. Det er egentlig kun den legendariske, der har den paa et
nogenlunde rimeligt Sted; de to andre, navnligen Flatøbogen, indskyde den hvor man allermindst skulde vente
den. Man er derfor, hvis man ej aldeles vil forkaste den, endog nødsaget til at henføre den til det eneste
Tidspunkt, paa hvilket den kunde have fundet Sted, nemlig strax efter Knuts Ankomst 1015. Saxo (S. 510)
fortæller og, at Olaf, efter allerede at have været udnævnt til Norges Konge, understøttede Knut i
England, men angiver som Aarsag til deres Uvenskab, at Knut enten krænkede hans Elskede ved Navn Alfiva
(Alviua), eller og bedrog ham for den ham lovede Deel af England.
2 Antallet angives forskjelligt. Den ældste Afskrift af den hist. Olaf den helliges Saga saa vel som
Fagrskinna nævner «20 Mænd og et Hundred» (d. e. 120), altsaa tilsammen 140; yngre Afskrifter nævne
derimod tre Hundrede, d. e. 360.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
