Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSON HOS SIGURD SYR
59
blive lettere at binde an med Svein Jarl alene, end med ham og Haakon tilsammen.
Sigurd svarede at det var et stort og voveligt Foretagende, han havde i Sinde,
og at det vidnede mere om Ærgjerrighed end om Forsigtighed; paa den anden
Side tilstod han aabenhjertigt, at der var saa stor Forskjel mellem hans beskedne
og stilfærdige, og Olafs ærgjerrige og urolige Charakteer, at man ikke vel kunde
bedømme dem efter een Maalestok. Fra Barnsbeen af, sagde han, havde Olaf
været storsindet og ærgjerrig, og nu maatte han være det i saa meget højere Grad,
som han havde været ude paa Krigstog og dannet sig efter udenlandske Høvdingers
Skik. Saa meget skjønnede han, at det nu ej kunde nytte at ville af snakke Olaf
med denne Plan, og erkjendte desuden, at man maatte holde en Ætling af Harald
Haarfagre det til Gode, om han græmmede sig over at den hele Æt skulde være
nedværdiget, og om han ønskede atter at hæve den i Vejret. Dog, sagde Sigurd,
vilde han intet med Bestemthed love, førend han havde forhørt sig desangaaende
hos de andre Konger paa Oplandene, og han bifaldt meget, at Olaf først havde
betroet sig til ham, inden han offentligt fremkom med sine Fordringer, thi det
var ikke raadeligt at indlade sig med Almuen, førend man havde sikret sig
paalidelige Støtter. Han lovede at tale hans Sag hos Høvdingerne paa bedste Maade
og tilsagde ham derhos al den Bistand i Gods og Penge, som behøvedes. Sigurd
tvivlede for øvrigt ikke paa, at Olaf nok vilde faa mange Tilhængere; «thi», sagde
han, «Mængden har altid Lyst til Forandring; saaledes gik det forhen, da Olaf
Tryggvessøn kom; alle bleve glade i ham, skjønt han rigtignok ikke længe nød
godt af Kongedømmet». Den storsindede Aasta sagde, at naar hun alene kunde
faa se sin Søn som Overkonge i Norge, vilde hun heller at han ej skulde leve
længer end Olaf Tryggvessøn, end at han skulde dø som Olding uden at blive
større Konge end Sigurd Syr1.
1 Hele denne merkelige, og formedelst den Skildring af de Tiders Skiklee og Sæder, som den indeholder,
saare interessante Fortælling, er meddeelt i Olaf den helliges Saga, Cap. 46—49, hos Snorre, Cap. 30—33.
Den legendariske Saga, Cap. 23 har meget lidet derom, idet den alene fortæller, at Olaf opholdt sig om
Vintren hos Sigurd med sine Mænd og imidlertid vandt flere af Oplændingerne ved Guld og Sølv;
Fagr-skinna omtaler ogsaa Olafs Besøg hos Sigurd kun i allerstørste Korthed. Da nu den vidtløftige Beretning
heller ikke er belagt med Citater af Skaldenes Vers, maa der vistnok altid være Spørgsmaal om dens
Paalidelighed. Fremstillingen er paa den anden Side saa livlig, og den indeholder saa mange eharakteristiske
Detailler, at man heiler ikke vel kan antage den for opdigtet. Den maa derfor staa ved sit Værd, og
Hovedtrækkene maa i det mindste ansees for tilforladelige. Det er umuligt, at alle disse Enkeltheder, f. Ex. om
Sigurds Dragt, endog kunde have været opbevarede, naar de ikke grundede sig paa Øjevidners
Beretninger. Besynderligt er det især, at alle de nævnte Sagaer vide at fortælle om at Sigurd hver anden Dag
bever-tede Olafs Mænd med Kjød og 01, hver anden med Fisk og Melk. Den legendariske Saga omtaler, at Olafs
Mænd undrede sig derover; dette have de senere Haandskrifter udspundet til en større Vidtløftighed,
og lade Olaf opholde sig hele Julen hos Sigurd, uagtet de selv senere fortælle at han mod Julen drog til
Throndhjem.
5 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
