Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
SVEIN JARL
Paa denne Tid var der, som vi allerede tidligere have nævnt, flere
Fylke-konger paa Oplandene, hvoraf de fleste nedstammede fra Harald Haarfagre, og,
som det synes, især hørende til den alfhildske og snefridske Linje. Paa
Hedemarken var der to Brødre, ved Navn Rør ek og Ring; de skulle have været Sønner
af Dag, hvis Fader Bing igjen var en Søn af Harald Haarfagre og Alfhild1. I
Gudbrandsdalen var der en Konge ved Navn Gudrød; han har sandsynligviis
boet i den sydlige Deel, da vi snart efter finde Dale-Gudbrand som den egentlige
Herre i den nordlige. Der var tillige en Konge paa Raumarike, som derhos
herskede paa Thoten og Hadeland; ligeledes var der en Konge i Valdres. Alle
disse smaa Konger lod Sigurd indbyde til en Sammenkomst oppe paa Hadeland.
De indfandt sig alle, ligeledes Olaf. Sigurd aabenbarede dem Olafs Forsæt, og
bad dem om at staa ham bi. Han forestillede dem, hvor nødvendigt det var at
faa Danernes og Sviarnes Herredømme afkastet, og at man nu i Olaf havde den
rette Mand dertil. Han fortalte dem om Olafs mange og berømmelige Bedrifter
udenlands. Rørek svarede: «det er sandt nok, at Harald Haarfagres Herredømme
er meget forfaldet, og at ingen af hans Æt er Overkonge, men Folket er af Skade
blevet klogt. Haakon Adelsteensfostre var almindelig yndet, men da Gunnhilds
Sønner kom til Roret, blev deres haarde Herredømme saa utaaleligt, at man heller
vilde have udenlandske Konger, der nøjede sig med Skat, men forresten som
oftest vare langt borte og lode Folket raade sig selv. Da Harald Gormssøn og
Haakon Jarl bleve Uvenner, herjede Jomsvikingerne i Norge; mod dem rejste
hele Folket sig og fik dem fordrevne: da opfordrede man Haakon Jarl til at værge
Landet mod Danekongen med Odd og Egg, men aldrig saa snart troede han sig
fast i Herredømmet, førend han blev saa haard og voldsom, at man ej kunde
finde sig deri: Thrønderne dræbte ham og toge Olaf Tryggvessøn til Konge. Denne
var odelbaaren til Kongedømmet og i alle Dele vel skikket til at være Høvding,
hvorfor ogsaa hele Mængden var saare ivrig for at faa ham til Konge og atter
1 I Olaf den helliges Saga, Cap. 186, Snorre, Cap. 210, opstilles det ovenfor angivne Slægtskabsforhold;
jvfr. ovenfor, B. II. S. 214, B. III. S. 14, Note 3, S. 262. I Eimunds Thaatt (Fornm. S. V. 267)
udgives Rørek for Rings Søn, ej hans Broder, hvilket vistnok er en Fejl. Man maa for øvrigt ej forestille
sig disse Konger, som om de virkelig herskede over de nævnte Fylker. Deres Stilling var kvin som Sigurds;
de vare Konger i, ikke over Fylkerne. Naar der tales om en Konge paa Raumarike, der tillige herskede
paa Thoten og Hadeland, bør man saaledes ikke tænke sig at han har haft noget egentligt Herredømme,
men kun betydelige Besiddelser i det nordlige Raumarike og de tilstødende Dele af Hadafylke, hvortil
ogsaa Thoten hørte. Kongen paa Valdres har vel ligeledes haft sine største Besiddelser i Land, der hørte
til Hadafylke, siden han senere (Cap. 73) omtales under Benævnelsen «Hadelands Konge». Overhoved
synes man langtfra at have været paa det rene med, hvorledes det hang sammen med disse Konger. Den
legendariske Saga Cap. 24 slaar Forhandlingerne med Oplandenes Konger sammen med deres senere
Tilfangetagelse, og omtaler 11 Konger, Fagrskinna Cap. 93 synes tildeels ogsaa at gjøre det samme, men
nævner 9 Konger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
