Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
OLAF HARALDSS ØN
Skjalgssøns Len. Her hørte han, at denne havde samlet en betydelig Skare af
Folk, for, om det behøvedes, at gjøre ham Modstand. Olaf, som endnu ej vovede
at binde an med ham, skyndte sig derfor, benyttende den gode Bør, saa hastigt
han kunde forbi hans Besiddelser, og nord til Throndhjem, uden at anløbe Kysten
paa noget Sted, førend han kom til Throndhjemsfjorden1. Han maa derfor være
kommen hid temmelig tidligt paa Aaret, sandsynligviis før Sommerens Begyndelse.
Han fandt vel ingen Modstand, og blev virkelig tagen til Konge, men det var
dog tydeligt at merke, at han ej var velkommen, og at Thrønderne ej vare at
lide paa, men at de kun ventede paa Svein Jarls Tilbagekomst, for at rejse sig
mod ham. Især lagde Indthrønderne lidet Dølgsmaal paa deres Sindelag, thi
fra deres Fylker fik han ingen Skatter. Imidlertid opslog han sin Bolig i Nidaros,
som han atter lod oprejse, saa vidt det i en Hast kunde lade sig gjøre.
Kongsgaarden blev paany bebygget, og Clemenskirken rejste sig atter af sine Ruiner.
Tomter anvistes til Bebyggelse, saavel for Bønder, som Kjøbmænd. Olaf søgte
overhoved at samle mange paalidelige Mænd om sig, da han endnu ikke troede
Thrønderne synderligt, i det mindste ikke saa længe Jarlen var i Live.
Henimod Høsten kom dog de første Efterretninger om Svein Jarls Død med
de fra hans Vikingetog tilbagevendende Thrønder. Dette gjorde Thrøndelagens
Almue føjeligere; thi de havde nu ingen konge- eller jarlebaaren Høvding, om
hvilken de kunde samle sig. Flere af Indthrønderne begave sig hen til Kong Olaf,
og bleve hans Mænd: andre sendte ham Bud, at de vilde underkaste sig ham.
Ifølge dette Budskab gjorde Olaf derfor en Rejse til Indhered, hvor han ogsaa
virkelig blev tagen til Konge i hvert Fylke, men hvor der dog endnu ikke synes
at have været handlet om de ham tilkommende Afgifter. Det viste sig strax efter,
at Indthrønderne endnu saa at sige bare Kappen paa begge Skuldre. Det var
nemlig slet ikke Olaf svenskes Hensigt at opgive de Besiddelser i Norge, han efter
Svoldrslaget havde erhvervet, om end hans Lensmand og Jarl var død; han
udstødte de haardeste Trusler mod Olaf digre, som han kaldte ham, og sendte strax
tvende Brødre, ved Navn Thurgøt Skarde og Æsgøt Aarmand, hver ledsaget
af 11 Mænd, til Throndhjem for at kræve Skatten af de ham tilhørende Fylker,
deels i Indhered, deels paa Møre. Skatkræverne toge Vejen over Jemteland og
kom ned i Verdalen, hvor de sammenkaldte Bønderne og underrettede dem om
sit Ærende. Det maa have været ganske kort efter Olafs eget Besøg i Egnen.
Bønderne raadsloge om hvad herved var at gjøre, og svarede efter fælles Overlæg
heel forsigtigt: «at de nok gjerne skulde betale Sviakongen Skat, hvis kun ikke
Norges Konge ogsaa krævede den, thi de vilde ikke betale Skat to Gange». Samme
1 Dette siges næsten udtrykkeligt i Olaf den helliges Saga, Cap. 56, Snorre, Cap. 51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
