Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THRONDHJEM UNDERKASTER SIG
73
som havde været med ham paa Toget, vendte tilbage til Sviakongen, hos hvem
de tilbragte Vinteren, og om det paatænkte Tog mod Norge var der naturligviis
ej længer Tale. Enkelte af Flygtningerne rejste i al Stilhed tilbage over
Helsingeland og Jemteland til Throndhjem, hvor de bragte Efterretningen om Jarlens Død1.
Det heldige Udfald af Slaget ved Nesje sikrede Olaf Herredømmet i Norge.
Det betragtes derfor ogsaa af Sagaskriverne som en af de vigtigste Begivenheder
i hans Regjering, og som det egentlige Udgangspunkt for denne. Dette er ogsaa
Aarsagen, hvorfor saa mange nærmere Omstændigheder ved Slaget selv ere os
opbevarede. De fleste af disse synes man dog at have hentet fra et Kvad, kaldet
Nesje-Viserne, som Sighvat Skald, der selv var med, digtede kort efter, og hvoraf
ikke faa Vers ere opbevarede2.
66. Thrøndelagen og det nordlige Ranrike underkaste sig Olaf.
Forlig med Erling Skjalgssøn.
Olaf Haraldssøn undlod ikke strax at forfølge de Fordele, Sejren ved Nesje
havde skaffet ham. Da han efter anstillede Undersøgelser havde erfaret, at Svein
Jarl virkelig havde forladt Landet, skyndte han sig til Throndhjem, for at benytte
Tiden til at underlægge sig dette, det vigtigste Landskab i Riget, medens Jarlen
var borte. Eftersom han drog forbi Kysten af Agder, holdt han Thing med
Bønderne, der nu samlede sig om ham, og paa hvert Thing toge ham til Konge; dog
opholdt han sig endnu ikke med at lægge denne Deel af Landet formeligt under
sig, og de danske Sysselmænd forbleve der endnu. Ved Lindesnes begyndte Erling
1 Disse maa, som det synes, fornemmelig have været Thrønder.
2 De fleste Vers af Nesjeviserne findes i Olaf den helliges Saga, Cap. 55, 56, Snorre, Cap. 47—50; enkelte
ogsaa i Fagrskinna, Cap. 93. Denne meddeler Begyndelsen: «Kongen foer om Vaaren uden Skade østenfra,
men Jarlen kom nordenfra; begge knugede de blaa Bord. Jeg kan give de Krigere, som var der, nøje
Besked om, hvorledes det gik til ved deres Møde». Vi have ovenfor allerede omtalt et Par Vers, hvor Sighvat
taler om, at han dækkede sig med den valske Hjelm, og at han paa Palmesøndag prydede sig med Hjelmen
fra Poitou (peitneskum hjålmi): heraf sees det, at Slaget virkelig foregik paa en Palmesøndag. Om
Angrebet heder det: «Kongen gjorde Anfald, idet han søgte mod Svein i Havnen; det røde Blod dryppede paa
Skibsdækket, den dygtige Konge angreb uden Skaansel, men Sveins Folk vare forsigtigere. Skibene bleve
sammenbundne. Det er bekjendt, hvorledes Stridshøvdingen lagde med Karlshøvden mod Jarlen østenfor
Agder (Grenmar ligger netop noget østenfor Rygjarbit, det yderste Punkt af Agder mod Østen). Man
behøvede hverken at egge Svein eller Olaf til Striden, og paa begge Sider faldt der Folk». Om den forsøgte
Entring siges der: «den gyldne Stang vadede frem. da vi vrede gik under Mer kerne med den gjæve Konge
op i Skibet: det var ikke som naar Pigen bærer Mjød om blandt Kæmperne». — Der tales udtrykkeligt
om, at Svein gav Befaling til at afhugge Skejdkolvene. Ligeledes heder det: «I Aar skal ikke den
indthrønd-ske Pige behøve at haane os, skjønt Kongens Folk var mindre (et aabenbart Vidnesbyrd om, at Jarlen
virkelig havde det største Antal Tropper); heller kan hun spotte den, som søgte frem med Skjegget». (Heraf
maaske Fejltagelsen angaaende «Skegge»).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
