Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
OLAF HARALDSS ØN
med sig, indtil de kom til Gaularaasen; her rejste de Galger og hængte dem alle
tolv paa et Sted, hvorfra de Forbisejlende ude paa Fjorden kunde se dem. Thurgøt
erfoer denne sørgelige Tidende, førend han endnu havde forladt Throndhjem, og
kunde saaledes berette den til Sviakongen, som naturligviis blev overmaade
opbragt og lod mange store Ord falde1.
Under disse Omstændigheder var det ikke raadeligt for Olaf at forblive længe
i Thrøndelagen, thi han maatte nu med det første vente et Angreb af Sviakongen
fra den eneste Kant, hvorfra et saadant Angreb kunde ske, nemlig fra
Sydøstkanten, hvor hele Ranrike, ligefra Svinesund til Gaut-Elven, endnu stod under
den svenske Konges Herredømme. Der var saa meget mere Anledning til at vente
Ufred her, som Olaf selv, ved at tale om det rette gamle Landemerke mellem
Sverige og Norge, nemlig Gaut-Elven, havde tilkjendegivet sin Hensigt, ogsaa
at underkaste sig dette Landskab, hvis Erhvervelse desuden maatte ligge i hans
Plan, naar han engang var bestemt paa at underkaste sig hele Norge. Heller ikke
havde de vestlige Fylker endnu hyldet ham. Paa Rejsen nordefter var han ilet
dem forbi. Mørerne og Raumsdal vare endnu svenske Len. Den mægtige Erling
Skjalgssøn herskede endnu uafhængigt i det sydvestlige Norge, og den danske
Deel af Viken var endnu ikke paa langt nær fuldstændigt vunden. Olaf tiltraadte
derfor, som det synes, endnu samme Høst2 Tilbagerejsen, og standsede ved hvert
1 Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 61, Snorre, Cap. 57.
8 I Olaf den helliges Saga, Cap. 62, Snorre, Cap. 58 siges der, at Olaf sad Vinteren over i Throndhjem,
og ikke førend det følgende Aar drog sydefter. Der er dog flere Omstændigheder, som vise, at Olaf endnu
samme Aar, han var kommen til Throndhjem, drog tilbage igjen til Viken. Det vil erindres, at Olaf sejrede
ved Nesje den 25de Marts. Det kunde ikke vare længe, førend han erfarede, at Jarlen havde forladt Landet.
Han tiltraadte da strax Rejsen til Throndhjem, altsaa vistnok i Begyndelsen af April. Med gunstig Vind,
siges der, skyndte han sig forbi Vestkysten, følgelig kom han vel til Throndhjem i det mindste
sidst i April. Hvad han der udrettede, maatte han kunne have udrettet senest indtil Høstens
Begyndelse eller Midten af August. Paa den Tid, eller noget før («det begyndte at høste», heder det), maa
Svein Jarl være død, og Efterretningen derom maa være kommen til Throndhjem først i September. Denne
Efterretning, siges der, og vistnok med Rette, bragte Indthrønderne til at underkaste sig. Men da
Ind-thrønderne gave de svenske Skatkrævere et betinget Svar med Hensyn til Skatten, kunde de, da disse
indfandt sig, endnu ej have hyldet Olaf: Thurgøt og Æsgøt maa saaledes have været i Throndhjem enten
sidst i August eller først i September. Men deres Drab, i Forbindelse med Efterretningen om Jarlens
Død, maa have forandret Olafs Stilling og Plan, om han end fra først af havde tænkt at forblive om Vinteren
i Throndhjem. Thi nu, siden Jarlen var død, havde han intet Angreb paa Throndhjem at frygte, og kunde
saaledes forholdsviis være sikker paa denne Besiddelse, medens derimod Viken og Oplandene hvert
Øjeblik truedes med Angreb fra svensk Side, til Hevn for Æsgøts Drab. Der var saaledes al Grund for Olaf
til at ile sydover igjen, og sikre sig Viken jo før jo heller. Der er tillige andre tydelige Spor af, at
Sagaskriveren har trukket dette Aars Begivenheder ud, for at faa dem til at passe i Tidsregningen. Han lader,
som vi have seet, Olaf strax efter Nesjeslaget thinge med Bønderne i den vestre Deel af Viken om Antagelse,
uagtet vi dog finde, at Danekongens Sysselmænd endnu opholdt sig der, og kun flygtede da Olaf kom
did-hen fra Throndhjem (Olaf den helliges Saga, Cap. 63, Snorre, Cap. 59), ligesom det først var da «at alt
Lands-folket i vestre Viken gik under ham». Hans første Færd forbi vestre Viken eller rettere Agder har saaledes
været langt hurtigere, end Sagaen angiver. Der tales og om Indretningen af hans Gaard og Hird i Nidaros,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
