- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
77

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORLIG I HVITINGSØ MED ERLING SKJALGSSØN

77

Fylke for at holde Thing med Bønderne og lade sig hylde. Der fortælles ogsaa,
at han allerede nu skal have ladet de christne Love oplæse og mange Levninger
af Hedendommen afskaffe. Det er imidlertid neppe sandsynligt, at han denne
Gang skulde have opholdt sig saa længe derved, især da der til dette udfordredes,
at han maatte føie sig i sikker Besiddelse af Tronen, hvori der endnu manglede
saa meget. Paa Mørerne, i Raumsdal, i Fjordene og Sogn synes han ingen
Modstand at have fundet, men blev tagen til Konge paa hvert Lagthing, maaske ogsaa
paa Hordaland, skjønt dette hørte til Erling Skjalgssøns Rige. Da han kom til
Karmsund, sendte han Bud til Erling, foreslog ham at slutte Forlig, og indbød
ham til et Møde paa Hvitingsø ved Indløbet til Buknfjorden. Erling kom, og
talte selv, som det heder, med Kongen, men fandt noget andet i hans Ord end
man havde sagt ham. Erling fordrede nemlig og ventede at beholde alle de Vejtsler,
som Olaf Tryggvessøn og siden Jarlerne Svein og Haakon havde givet ham; «i
saa Fald», sagde han til Kongen, «skal jeg blive din Mand og hulde Ven». Men
Kongen vilde ikke indlade sig herpaa. Han meente, at Erling gjerne kunde være
meget vel bekjendt at tage de samme Vejtsler af ham, som han havde taget af
Erik Jarl, der dog havde tilføjet ham saa stor Skade; han lovede at gjøre ham til
den fornemste blandt alle Lendermændene i Landet, og sagde at han skulde sætte
den største Priis paa hans Tjeneste, men for Vejtsiernes Uddeling vilde han selv
raade, og vilde ej betragte Lendermændene som om de vare odelbaarne til de
kongelige Ættebesiddelser. I dette sidste Stykke havde Olaf fuldkommen Ret,
derimod opfattede han Erlings Forhold til Erik Jarl urigtigt, thi Erling havde
intet Len modtaget af Erik, men holdt sig kun ved sin egen Magt og Anseelse;

og hans Bestræbelser for Christendommens Ophjelpelse og Lovenes Forbedring, altsammen øjensynligt
tilhørende senere Aar, da han, som vi og ovenfor have antydet, umuligt kan have vovet at indlade sig
herpaa, førend han nogenledes havde sikret sig Herredømmet. Ja det indsees neppe engang, hvorledes han
skulde have faaet Tid til at gjøre de nødvendige Forberedelser, ej at tale om at alt dette passer bedre paa
den næste Vinter, han sad i Throndhjem, nemlig den 4de, (i Sagaen den 5te), se Olaf den helliges Saga,
Cap. 99, Snorre, Cap. 110, efter at han havde sikret sig Riget og sluttet Fred med den svenske Konge;
ligesom og den Ytring, som forekommer om hans Bestræbelser for Christendommens Indførelse, have et mere
almindeligt, til ingen bestemt Tid sigtende Præg, og gjentages desuden for en Deel i Cap. 99 (Snorre, 110),
hvor hans næste Vinterophold i Nidaros omtales. Se Olaf den helliges Saga, Cap. 58, 59, Snorre, Cap. 56,
jvfr. Olaf den helliges Saga Cap. 99, Snorre, Cap. 110. Her bliver det af megen Vegt, at Fagrskinna, Cap. 98,
udtrykkeligt synes at henføre hans Bestræbelser for Lovgivningen og Christendommen til den Tid, da
han var bleven «Enevoldskonge i Norge». Og endelig, hvad der gjør Udslaget, Fagrskinna, Cap. 93 siger
udtrykkeligt, at Olaf tilbragte den første Vinter øster ved Raumelven eller Glommen. For en saa
uforbeholden Angivelse maa der dog være nogen Autoritet, medens man derimod ved Olaf den helliges Saga altid
maa befrygte, at Sagaen og Chronologen, der gik ud fra at Olaf herskede i 16 Vintre, har søgt at udstrække
eet af Regjeringsaarene til tvende. De øvrige Enkeltheder i Olafs Chronologi, saadan som den findes i
Kongesagaerne, stemme derimod, hvad der paa sit Sted skal vises, saa nøje med de sikrere Tidsbestemmelser,
vi af andre paalidelige Skrifter kunne hente, at der neppe kan være nogen Tvivl om deres Rigtighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free