- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
84

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

OLAF HARALDSS ØN

Sviakongen det, at han havde været med at tage hendes Broder, Kong Olaf
Tryggvessøn af Dage, maaske ogsaa havde tvunget Ragnvald selv til at opholde sig
længe i Landflygtighed1. Gauternes Ønsker og hendes Forestillinger bragte det
dertil, at der aabnedes Underhandlinger mellem Olaf og Ragnvald, og at de aftalte
et Møde ved Elven. Paa dette Møde talte de, siges der, om mange Ting med
hinanden, fornemmelig om begge Kongernes Uenighed; de sagde begge, som sandt
var, at det var til største Ødelæggelse saavel for Vikverjerne som for Gauterne,
om der ej skulde være Kjøbfred mellem begge Lande. Og saaledes kom det dertil,
at Jarlen og Kongen sluttede en Fred eller Stilstand med hinanden indtil næste
Sommer, indgik venskabelig Forbindelse, og skjenkede hinanden Gaver ved
Afskeden (1017). Den hele Forhandling vidner umiskjendeligt om, hvor løs
Forbindelsen mellem Gautland og S vit h jod paa den Tid endnu maa have været.

58. Underhandlinger mellem Olaf og Sviakongen. Opstand i Sverige.

Fred i Kongehelle.

Stilstanden nyttede imidlertid lidet, saa længe der ikke herskede varig Fred,
thi man maatte dog endnu fremdeles holde sig paa Krigsfod, og de Mænd, som
havde ledsaget Kongen nordenfra, begyndte at længes efter Huus og Hjem, og
kjedes ved det langvarige Ophold i Viken. Det var desuden alene mellem Viken
og Gautland, at Stilstanden var sluttet. Andensteds synes det at være kommet
til alvorligere Fiendtligheder, thi der fortælles, at Olaf svenske og Olaf Haraldsson
ej alene dræbte Mænd for hinanden, men ogsaa herjede hinandens Bygder, og at
den sidste havde sat sig i Besiddelse af mange dyrebare Sager, som Olaf svenske
havde bragt i Forvaring paa Oplandene2. De nærmere Omstændigheder herved
angives ej, men der er intet usandsynligt i Beretningen, saa meget mere som det
af Olaf svenskes senere Ytringer synes at maatte sluttes, at denne nu
sandsynlig-viis efter Svein Jarls, maaske endog efter Sven Tjugeskeggs Død, fornyede den
Fordring paa hele Norge, som han allerede efter sin Fader Erik Sejrsæls Død
maa have haft, da Erik efter hvad vi have seet, optraadte i Harald Gormssøns
Sted og som hans Efterfølger3. Bønderne i Viken talte især meget mellem
hinanden om det ønskelige i at en fuldkommen Fred kunde komme istand, og vilde

1 At Ragnvald Jarl, uagtet han var Sigrid Storraades Brodersøn, en Tidlang maa have været fordreven
fra sit Jarledømme, og maaske har opholdt sig i Rusland, er ovenfor antydet, B. III. S. 405, Note 1.

2 Den legendariske Olaf den helliges Saga, Cap. 41, Fagrskinna, Cap. 95.

3 Se herom nedenfor, hvor Olaf svenskes Samtale med Hjalte Skeggessøn og Ingegerd fortælles.
Herpaa tyder og at Hjalte bragte Olaf svenske Landøre. Imidlertid kunne vistnok Udtrykkene tildeels
fortolkes om de Dele af Norge alene, hvilke Sviakongen efter Svoldrslaget havde faaet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free