Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
OLAF HARALDSS ØN
at kalde den digre Mand Konge her i min Hird. Det er heller ikke paa langt nær
saa meget bevendt med ham, som mange lade sig forlyde med, og du vil vist med
mig erkjende, at et saadant Giftermaal, som det, du omtalte, langtfra er passende,
naar jeg siger dig, at jeg nu er den 10de Konge i Uppsala1, og at vi Frænder Mand
efter Mand have arvet Riget og været Enevoldskonger ej alene over Sverige,
men ogsaa over mange andre store Lande, ligesom vi alle have været Overkonger
over de andre Konger i Norden2. Norge derimod er kun lidet og adspredt bebygget;
der har der blot været Smaakonger. Harald Haarfagre bragte det vel til at erhverve
Magten og underkaste sig Fylkeskongerne; men han tog sig dog klogeligen vare
for at tragte efter Sviakongens Rige, derfor lod Sviakongerne ham sidde i Fred3.
Haakon Adelsteensfostre sad i Fred, indtil han begyndte at herje paa Gautland
og Danmark; da rejstes der en Flok mod ham, og han mistede Liv og Rige.
Gunnhilds Sønner bleve ligeledes tagne af Dage, da de bleve ulydige mod Danekongen,
som gjorde Norge skatskyldigt. Harald Gormssøn kunde dog ikke maale sig med
vor Frænde Styrbjørn, som underkuede ham og gjorde ham til sin Mand; men
Styrbjørn maatte igjen bukke under for min Fader Erik Sejrsæl, da de prøvede
Kræfter med hinanden. Da Olaf Tryggvessøn kom til Norge og antog Kongenavn,
fandt vi os ej deri, men i Forbindelse med Danekongen Sven toge vi ham af Dage.
Nu har jeg vundet Norge saaledes som jeg sagde dig4, og ved at overvinde i et
Slag den Konge, som herskede derover: en saa forstandig Mand, som du, kan da
vel begribe, at jeg ikke paa nogen Maade vil give Slip derpaa for den digre Mand,
og jeg forbyder dig oftere at bringe denne Sag paa Bane for mig»5. Denne temmelig
1 Disse 10 Uppsalakonger vare rimeligviis: Bjørn Jernside, Erik Bjørnssøn, Erik Refilssøn, Emund
eller Anund, Bjørn paa Hauge (egentlig Konge i Sigtuna, men ogsaa til en Tid Uppsalakonge, da Amind
var fordreven), Erik Emundssøn, Bjørn den gamle, Olaf Bjørnssøn, Erik Sejrsæl, Olaf Skotkonung, se
ovf. B. II. S. 20, jfr. B. III. S. 77—78. Ved denne Lejlighed ville vi berigtige en ovenfor i Noten B. III. S. 78
indkommen Fejl, der grunder sig paa en af de hyppige Fejllæsninger i Udgaven af Olaf d. hell. Saga i Fornm.
Sögur. Vi antydede paa hiint Sted, at Sagaens Udtryk om Erik Emundssøn, at han skal have naaet en
Alder af 100 Aar, rimeligere bør henføres til Bjørn, som, ligeledes ved Fejllæsning eller Fejlskrivning, er
udeladt. Men der staar ikke engang, som Fornm. S. IV. har det om Erik: hann anda5iz er hann var nær
tiræör. Der staar: hann andaöiz J)å er Haraldr var nær tvitugr (da Harald Haarfagre var henved 20 Aar
gl.) Derpaa følger: «eftir hann var konungr i Svi^jöö Björn sun hans, hann varö söttdauör. Denne
Rettelse skylder jeg den nye Udgave af Olafs Saga efter det ældste Haandskrift, ved Hr. C. Unger.
2 Dette er vel deels en Overdrivelse, deels sigter det formodentlig til den overlegne Stilling, som baade
Erik Sejrsæl og Olaf Skotkonung i Tiden mellem Harald Gormssøns Død indtil Sven Tjugeskeggs
Giftermaal med Sigrid Storraade (986—999) havde indtaget, nemlig som Konger baade i Sverige og Danmark,
og følgelig med Fordring paa Norge.
3 Vi have dog seet, at der var en Fejde mellem Harald Haarfagre og Erik Eimundssøn. Sviakongen
udtrykker sig overhoved ikke ganske nøjagtigt.
4 Ved «Norge» forstaaes her maaske fremdeles kim Sviakongens Andeel, hvis ikke, som oven antydet,
Olaf svenske virkelig har gjort Fordring paa hele Riget, hvad der nok er muligt.
5 Sagaskriverne lade Sviakongen her ogsaa omtale den Knibe, hvori Olaf Haraldsson havde været,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>