Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJALTE SKEGGESSØN I UPPSALA 91
eeiisidige og unøjagtige Fremstilling af Forholdene viser tydeligt, hvor lidet man
endnu i Nabolandene havde vænnet sig til at betragte Norge som et samlet Heelt,
og hvor dybt Ætlingerne af den gamle ragnarske Kongestamme saa ned paa
Harald Haarfagres Efterkommere, hvilke de fremdeles kun betragtede som
ubetydelige Fylkeskonger, uberettigede til Eneherredømmet i Norge, og langt ringere
i Byrd end sig selv. Hjalte skjønnede strax, at det endnu var umuligt at bringe
Sviakongen paa andre Tanker, og bragte derfor andre Materier paa Bane. Men
han fortalte Ingegerd den hele Samtale, og bad hende lægge nogle Ord ind hos
Kongen derom. Hun lovede det, skjønt hun, som hun sagde, vidste forud at det
ikke vilde nytte. En Dag, da hun fandt sin Fader i godt Lune, spurgte hun ham,
hvad han agtede at foretage i Anledning af Striden med Olaf digre, «thi», sagde
hun, «mange klage nu herover; nogle sige at de have mistet Gods, andre deres
Frænder formedelst Nordmændene; ingen af eders Mænd har nu Fred i Norge,
og de ere saaledes udelukkede derfra; det var ogsaa heel urimeligt af eder at gjøre
Fordring paa Herredømmet i Norge, som baade er fattigt og vanskeligt at befare1,
medens Folket er eder fiendtligt og mindst af alle til have eder til Konge. Vilde
du handle efter mit Raad, da burde du lade Fordringerne paa Norge fare, og
heller underkaste dig de Landskaber i Austerveg, som dine Forfædre havde, og
som vor Frænde Styrbjørn for ikke saa lang Tid underkastede sig2, men derimod
lade Olaf digre beholde sin Fædrenearv, og slutte Fred med ham». «Du vil da
maaske», svarede Kongen i Vrede, «at jeg skal afstaa Herredømmet over Norge,
og gifte dig med Olaf digre? Nej, da har jeg besluttet noget ganske andet: i Vinter,
paa Uppsalathing, skal jeg opbyde fuld Ålmenning af Folk og Skibe over hele
Sverige; den skal være ude førend Isen gaar op af Vandene, og med den vil jeg
drage til Norge for at ødelægge alt Landet med Odd, Egg og Brand». Han var
saa vred, at det ikke nyttede at tale til ham, og hun gik derfor bort. Hjalte, som
havde holdt Øje med Samtalen, gik strax hen til hende for at høre Udfaldet: hun
fortalte ham det, og bad ham aldrig mere bringe denne Sag paa Bane for Kongen.
Med hende talte han dog oftere om Olaf digre, beskrev hende hans Udseende og
Leveviis, og roste ham paa det bedste: dette virkede kjendeligt. Engang spurgte
Hjalte, om hun vilde tillade ham at sige noget, han havde paa Hjertet. Hun
tillod det, dog saaledes at ingen anden hørte det. Hjalte spurgte hende nu, hvad
Svar hun vilde give, om Kong Olaf Haraldsson bejlede til hende. Hun rødmede,
da han med Nød og neppe slap ud af Mælaren; vi have ovenfor søgt at vise, at dette Sagn vistnok er
fabelagtigt og uhjemlet.
1 Nemlig med en Hær i Krigstilfælde.
2 At Styrbjørn underkastede sig Landskaber i Austrveg eller Austrrike, siges udtrykkeligt i Beretningen
om ham, Fornm. S. V. 246, jfr. ovf. B. III. S. 88.
7 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
