Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
OLAF HARALDSS ØN
og ansaaes for den viseste Mand i Sverige. Hans Gaard var stor og prægtig, han
levede paa en stor Fod, og underholdt en heel Skare Huuskarle. Da Jarlen kom
om Aftenen, var der mange Folk ude, som strax toge sig af de Rejsende og sørgede
for deres Heste; de gik ind i Stuen, hvor der ligeledes var mange samlede, og hvor
Thorgny sad i Højsædet. Bjørn og hans Mænd havde aldrig seet nogen højere
Mand: hans Skjeg var saa langt, at det naaede til hans Knæ, og bedækkede hele
Bringen; dertil var han smuk og statelig. Jarlen gik hen til ham, og hilsede ham:
Thorgny modtog ham venligt, og bad ham sætte sig paa sin sædvanlige Plads,
lige over for ham selv. Efter et Par Dages Forløb udbad Jarlen sig en Samtale
med ham og de norske Udsendinger alene. Thorgny fulgte dem ind i sin Maalstue,
og her underrettede Jarlen ham om den Sag, som nu var paa Bane; han klagede
over Vestgauternes Nød formedelst Krigen med Norge, fortalte ham at de
tilstedeværende Nordmænd vare udsendte af Kong Olaf Haraldsson for at megle Fred,
og at han havde lovet dem sin Hjelp, men at det var forbundet med stor Fare,
da Sviakongen ikke taalte at man engang berørte Sagen, og truede enhver paa
det haardeste, som befattede sig dermed. Derfor, sagde han, havde han nu tyet
til sin Fosterfader om Hjelp. Thor gny svarede efter nogen Betænkning: «I bære
eder dog underligt ad, I som ere saa begjerlige efter Hæderstitler, uden dog paa
egen Haand at kunne redde eder ud af nogen Forlegenhed; førend du tilsagde din
Bistand i denne Sag, burde du have betænkt, at du ej var mægtig nok til at staa
Kong Olaf imod. Da tykkes det mig dog lige saa hæderligt kun at regnes blandt
Bønderne, men have Frihed og Dristighed til at sige hvad man vil, om saa Kongen
selv er tilstede. Imidlertid skal jeg dog komme til Uppsalathinget og understøtte
dig saaledes, at du uden Frygt for Kongen kan sige hvad du vil». Jarlen takkede
ham meget for dette Løfte, og blev hos ham til Thingtid; da rejste Thorgny, Jarlen
og Bjørn i eet Følge til Uppsala.
Paa Thinget var en stor Mængde Folk forsamlet. Kongen var selv tilstede
med sin Hird. Den første Dag, da Thinget var sat, sad han paa sin Kongestol,
omringet af sin Hird. Lige over for ham sad Ragnvald Jarl og Thorgny paa en
Stol: foran dem sad Jarlens Hird og Thorgnys Huuskarle. Bjørn havde taget
Plads ved Siden af Jarlens Stol. Bagenfor stod hele Bondehoben, der tillige havde
besat alle Højder og Steder omkring, hvorfra man bedst kunde see og høre. Da
de sædvanlige Sager, som Kongen havde at forhandle, vare tilendebragte, rejste
og have givet Erik et godt Raad til at overvinde Styrbjørn (Fornm. S. V. 248, 249). Den samme Thorgny
forekommer og i en fabelagtig Beretning om Roe den heim3ke (Fornm. S. V. 252—256). Man har senere
troet at have udfundet, at Thorgnyerne boede paa Salistadborg i Upland, det er ikke usandsynligt, men
Sagaerne nævne intet derom, og saaledes er det ene og alene en Gjetning uden mindste positiv Hjemmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
