Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNVALD JARL OG BJØRN I UPPSALA
93
og sædelig Mand, som godt vidste at omgaaes med Fyrster. Paa Ulleraker modtog
Ingegerd Jarlen med et festligt Gilde. Han forblev der i nogle Dage, og talte
mangt og meget med hende, især om Fejden mellem begge Konger, til hvis
Bilæggelse der efter hendes Mening var liden Udsigt. Jarlen sagde, at den bedste Maade
til at faa et Forlig istand vilde være, om hun egtede Norges Konge, og bad hende
derfor sige sin oprigtige Mening, hvor vidt hun syntes om dette Giftermaal eller
ej, thi i sidste Tilfælde vilde han ikke engang bringe det paa Bane. Hun sagde,
at hendes Fader havde den fornemste Stemme, hvad dette angik, men at næst
ham var der ingen af alle hendes Frænder, til hvis Raad hun heller lyttede i alle
vigtige Anliggender, end Ragnvald; det var hende saare magtpaaliggende, at
høre hans nærmere Mening derom. Jarlen raadede hende paa det ivrigste til at
give Olaf sin Haand; han kunde ikke noksom rose ham og ophøje hans berømmelige
Bedrifter, i Særdeleshed dvælede han ved hans sidste Foretagende i den nys
forløbne Høst, hvilket vi nedenfor nærmere komme til at omtale, nemlig at han paa
en eneste Morgen havde fanget fem Konger og underkastet sig deres Besiddelser1.
Kort at sige, han skildrede hende dette Giftermaal som saa glimrende og ønskeligt,
at alle hendes Betænkeligheder, om hun ellers havde nogen, maatte svinde, og
da han rejste videre, kunde det betragtes som en afgjort Sag, at hun ikke vilde
sige Olaf Nej. Fra Ulleraker begav Jarlen sig med sit Følge, hvortil nu ogsaa
Hjalte sluttede sig, til sin Frænde og Fosterfader Thorgny Thorgnyssøn, Lagmand
i Tiundaland. Lagmændene i Sverige havde betydelig Magt, men især
Tiunda-lands Lagmand. Hvert enkelt Landskab i Sverige, heder det i Olaf Haraldssøns
Saga, har sit Lagthing og sin særegne Lovgivning; over hver Lovgivning er der
en Lagmand, og han har meest at sige blandt Bønderne, da det, han forkynder,
gjelder som Lov; naar Kongen, Jarlen eller Biskopen rejser gjennem Landet og
holder Thing med Bønderne, da svarer Lagmanden paa Bøndernes Vegne, og de
samtykke altid med ham, saa at overmægtige Mænd neppe engang tør vise sig
paa Thinget uden Bøndernes og Lagmandens Tilladelse. Men hvor de enkelte
Landskabslove ere indbyrdes afvigende, da skulle de altid rette sig efter
Uppsala-Loven, ligesom ogsaa alle de øvrige Lagmænd skulle være Tiundaland s-Lagmandens
Undermænd. Hvad der end mere bidrog til at forhøje Thorgnys Indflydelse,
var den Omstændighed, at hans Fader, Farfader og øvrige Forfædre allerede i
mange Kongers Tid havde beklædt Lagmands værdigheden2. Han var nu gammel,
1 Se nedenfor § 59.
2 En Thorgny Lagmand, rimeligviis den ovenfor nævnte Thorgnys Fader, omtales i Beretningen om
Styrbjørn Sviakappe, som Erik Sejrsæls Raadgiver. Han skal have givet ham det Raad, at forbedre
Bøndernes Lov, bestemme hvad Vaaben enhver Bonde skulde eje, og sperre Opsejlingen til Uppsala med
Pæle; altsaa synes det som om Uplandslagen i den Form, vi kjende den, nærmest tilskrives ham. Han skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
