- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
96

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

OLAF HARALDSS ØN

at holde Norges Rige under sit Herredømme, hvilket ingen svensk Konge før ham
har gjort, og derved forvolder han mange Folk Uro. Nu ønske alle vi Bønder
eenstemmigt, at du slutter Fred med Norges Konge Olaf digre, og giver ham din
Datter Ingegerd til Egte. Vil du da paany underkaste dig de Riger i Austerveg,
som dine Frænder og Forfædre have haft, skulle vi alle følge og understøtte dig.
Men vil du nu ikke handle efter vort Ønske, da ville vi ikke finde os i at taale
Ufred og Ulovlighed for din Skyld, men angribe og dræbe dig: saaledes have vore
Forfædre gjort før os, da de styrtede fem Konger, der havde viist sig lige saa
overmodige, som du nu har viist dig mod os, ned i en Sump paa Mulathing. Vælg nu
strax et af disse to». Ved disse Ord gjorde hele Thingalmuen sterkt Vaabenbrag
og Gny. Da fandt Kongen det raadeligst at give efter. Han stod op, og erklærede
at han vilde følge alle de foregaaende Sviakongers Exempel, nemlig i eet og alt
at rette sig efter Bøndernes Vilje. Da standsede Larmen, og Kongen, Jarlen og
Thorgny traadte sammen for nærmere at afhandle Sagen. Det besluttedes, at
Sviakongen skulde indgaa Forlig og Fred med Kong Olaf Haraldssøn paa de
Vilkaar, denne havde foreslaaet, og at han tillige skulde give ham sin Datter
Ingegerd til Egte. Ragnvald Jarl modtog Festemaalet paa Kong Olafs Vegne, ligesom
ogsaa Sviakongen overlod til ham at sørge for alt det fornødne i denne Sag, der
rimeligviis var Kongen selv altfor forhadt til at han skulde ville befatte sig dermed.
Da Jarlen drog hjem fra Thinget, meldte han sig hos Ingegerd, og berettede hende
Sagens Udfald: hun viste sin Tilfredshed ved strax at medgive Bjørn Stallare en
prægtig Kaabe af Pell med Silkeremme, hvilken han skulde overbringe Kong
Olaf som Fæstensgave. Det blev afgjort, at Brylluppet skulde staa samme Aars
Høst ved Grændsen, i Kongehelle, hvor altsaa den svenske Konge skulde indfinde
sig med sin Datter i Løbet af Sommeren1.

Med Efterretningen om dette tilfredsstillende Udfald af Underhandlingerne
vendte Bjørn og Hjalte nu tilbage, idet de først fulgte med Ragnvald Jarl til
Gautland, og efter et ganske kort Ophold hos ham fortsatte Rejsen til Norge.
Kongen blev meget fornøjet, og takkede Bjørn særdeles for den Nidkjærhed,
hvormed han havde røgtet sit Hverv. Ogsaa Hjalte takkede han paa det bedste,
og gav ham gode Gaver ved hans Hjemrejse til Island. Kongen lod nu sine Skibe
udruste, kaldte Folk sammen, og gjorde en Rejse langs Kysten forbi Lindesnes
lige til Hordaland, for overalt at opbyde Stevneleding og anmode Lendermændene
og de fornemste Bønder om at gjøre ham Følge paa Bryllupsferden2. Han vilde

1 Olaf den helli ges Saga, Cap. 75—79, Snorre, Cap. 76—82.

2 Her maa det merkes, at Olaf den heil. Saga paa dette Sted aabenbart fejler i Tidsregningen. Den
lader Bjørn Stallare være tilstede paa Uppsalathing ved Goe, altsaa omtrent midt i Februar, derfra følge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free