Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVEREENSKOMST PAA UPPSALA-THING. INGEGERD FÆSTET OLAF HARALDSSON 97
nemlig optræde med saa stor Pragt og Anseelse som muligt, og foreskrev derfor,
at Enhver skulde udruste sig og sit Skib paa det bedste og stadseligste. Der samlede
sig ogsaa en talrig og udvalgt Skare om ham. De fleste Stormænd indfandt sig,
ledsagede af de ypperste blandt deres Omgivelser. Enhver havde grebet sig an
efter yderste Evne med Hensyn til Klæder, Vaaben og Skibe. Kong Olaf maa
saaledes være kommen til Kongehelle i et meget prægtigt Optog, og Gemytterne
maa have været meget spendte af Forventning om al den Stads og Herlighed,
man nu skulde faa at see. Men man ventede og ventede i lang Tid, og ingen
Svia-konge kom. Olaf lod spørge vidt og bredt, om nogen havde hørt til ham, eller
vidste hvad han tog sig for, men ingen kunde sige ham Besked derom. Tilsidst
sendte han Folk op i Gautland til Ragnvald Jarl, for at spørge om han vidste
Aarsagen, hvorfor Sviakongen ikke indfandt sig til Mødet, men Jarlen kunde
heller ikke give anden Forklaring, end at Sviakongen, naar han var paa Rejser,
ofte overvældedes med saa mange Forretninger, at han derved forsinkedes ud
over den bestemte Tid: hvis ikke dette nu var Tilfældet, skulde han nærmere
underrette Olaf om den egentlige Aarsag, naar han havde erfaret den.
Aarsagen til Sviakongens Udeblivelse var den, at Giftermaalet saa vel som
Fredsslutningen var ham aldeles imod. Han havde vel, af Frygt for Bønderne,
givet sit Samtykke dertil, men dette aftvungne Samtykke kunde ej være oprigtigt,
og hans Hensigt var, lige fra Førstningen af, som man tydeligt kan see, at
tilbagekalde det, i det mindste hvad Giftermaalet angaar, naar Lejlighed gaves, og naar
med Ragnvald Jarl tilbage til Skara, og opholde sig hos ham en kort Tid, og endda indtreffe saa tidligt
hos Olaf, at denne efter hans Ankomst kan gjøre en Rejse heelt til Hordaland, opbyde Lendermændene,
sejle tilbage igjen, og komme til Tunsberg før Paaske, der i dette Aar (1018) indtraf den 6 April. Thi Rejsen
fra Uppsala til Skara maa dog have medtaget mindst en Uge, siden Mag. Adam udtrykkeligt siger (IV. 23),
at Rejsen fra Skaane til Skara, der omtrent er af samme Længde, udkrævede en Tid af 7 Dage, og Ragnvald
Jarl med sit store Følge har neppe engang rejst saa hurtigt. Bjørns Ophold hos Ragnvald kan neppe have
været ringere end en Uges Tid, og i alle Fald kan Tiden mellem Uppsalathinget og Bjørns Rejse til Skara
neppe have været kortere end 14 Dage. Først i Marts har Bjørn altsaa i det allertidligste tiltraadt
Tilbagerejsen til Norge; Rejsen fra Skara til Sarpsborg maa vel ogsaa have medtaget mindst en Uge, da Vejen
var slem, efter hvad man af Sighvat Skalds Beskrivelse af den Rejse, han Høsten efter foretog, kan see.
Til Olaf kan Bjørn saaledes neppe være kommen før den 6te eller 7de Marts; og at Olaf derefter skulde
kunne gjøre sig rejsefærdig, drage heelt til Hordaland, paa Vejen opbyde Lendermænd og Bønder, vende
tilbage igjen, og endda komme til Tunsberg før 6te April, er en Umulighed. Sagen er aabenbart den, at da
Sighvat Skald spillede en temmelig vigtig Rolle ved Kong Røreks Anliggender, der foregik ved Paasketider
og henimod Pints, men Sagaskriveren tillige, som ovenfor nævnt, ved en Misforstaaelse af hans
Øster-farerviser troede at han havde været i Følge med Bjørn, maatte han nødvendigviis lade Bjørn komme saa
tidligt tilbage, at Sighvat ved Paasketid kunde være hos Olaf. Men da nu dette er en Umulighed, og det
tillige af andre Grande er rimeligt, at Sighvat slet ikke var med paa Rejsen, er det langt rimeligere at antage,
at de rørekske Begivenheder have fundet Sted før Bjørns Hjemkomst, og at han ej er indtruffen hos Olaf
førend henimod Mai, ligesom og at Olafs Tog til Hordaland ej er skeet førend i Mai og Juni: det var endda
fuldkommen tidsnok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
