Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGEGERD GIFT MED JAROSLAV
103
Brudeferd til Norge. Efter Jarlens Bortrejse herskede der i den Anledning stor
Uro blandt Vestgauterne. De holdt oftere Thing med hinanden og raadsloge
om hvad de skulde gribe til. Nogle foresloge, at man skulde underkaste sig Norges
Konge, for at nyde hans Beskyttelse. Andre fraraadede det, fordi Norges
Hovedstyrke var for langt afsides til at den kunde være dem til nogen Hjelp mod Sviarnes
Overmagt; i alle Fald fik man først prøve om det var muligt at blive forligte med
Sviakongen: lod ikke dette sig gjøre, var det tidsnok at søge den norske Konges
Værn. Denne sidste Mening vandt fleest Stemmer for sig, og det besluttedes at
afsende en forstandig Mand til Sviakongen for at underhandle, eller rettere, som
man af det Følgende seer, at forberede en Opstand. Valget faldt paa Lagmanden
Emund af Skara, en højbyrdig, rig, forstandig og veltalende, men underfundig
Mand; han var den mægtigste i Vestergautland nu siden Jarlen var borte. Emund
drog afsted med 30 Mand, først til Østergautland, siden til Svithjod; overalt
opsøgte han de mægtigste Mænd, af hvilke flere vare hans Frænder. Alle vare enige
med ham deri, at Kongens Fremferd stred mod Lov og Ret. Da Emund var
kommen til Uppsala, traadte han frem for Kongen, just som denne sad ved et offentligt
Folkestevne. Da Kongen spurgte ham om Nyt, fortalte han ham et Par opdigtede
Historier, først om en Atte den dølske fra Vermeland, der for at forfølge en Ikorn,
som han dog tilsidst ikke fik fat paa, lod sin Slæde, der var fyldt med ypperligt
Pelsverk, i Stikken og fandt den ikke igjen; dernæst om en Gaute Tovessøn, der
efter at have erobret fire danske Skibe forfulgte det femte uden at kunne naa det,
men selv led Skibbrud ved Lesø, medens en anden dansk Flaade overfaldt hans
øvrige tilbageblevne Skibe, dræbte Besætningen og tog alt det nys erobrede Bytte.
Derpaa sagde Emund, at ban havde en Sag at foredrage, i hvilken Vestgauternes
Lov ikke stemmede med Uppsala-Loven: to ædelbaarne Mænd, een rig og een
fattig, laa i Uenighed om noget Jordegods, indtil den rige paa det almindelige
Thing blev dømt til at betale den anden en Deel Varer og Penge; men allerede
ved første Termin betalte han Gæsling for Gaas, Smaagriis for gammelt Sviin,
og Halvparten Guld, Halvparten Leer og Smuds i Stedet for en heel Mark Guld.
Herom udbad Emund sig Kongens Dom. «Jeg dømmer», sagde Kongen, «at han
skal fuldt udrede, hvad der er ham paalagt, men tre Gange saa meget til Kongen;
har han ikke betalt inden Aar og Dag, skal han have forbrudt sin Ejendom og
være utlæg. Halvdelen af hans Gods skal tilfalde Kongen, Halvdelen hans Modpart».
Emund skød alle de tilstedeværende Stormænd til Vidne paa denne Dom, som
overeensstemmende med Uppsala Lov, hilsede Kongen og gik ud. Andre Sager
optoge nu Kongens Opmerksomhed; siden, da han gik til Bords, spurgte han vel
efter Emund, og lod ham tilsige til sit Bord, men nu kom der Spillemænd ind med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
