Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
OLAF HARALDSS ØN
Harper, Giger og andre Slags Instrumenter; Musikken og Sangen og al den øvrige
Lystighed beskjeftigede Kongen saaledes, at han ikke videre tænkte paa Emund
den Dag. Den følgende Morgen huskede han, hvad Emund havde sagt, og lod
sine to!v Raadgivere, som han altid plejede at have ved sin Side, naar han afgjorde
vanskelige Anliggender, kalde til sig; han sendte tillige Bud efter Emund, for at
denne paany kunde foredrage sit Anliggende. Men han fik det Svar, at Emund
allerede Dagen i Forvejen havde forladt Uppsala. Kongen spurgte nu sine
Raadgivere, af hvilke kun 6 havde indfundet sig, om de kunde forklare ham, hvad
Emunds Lovspørgsmaal sigtede til. Saa meget, svarede de, maatte Kongen vel
selv allerede have indseet, at det sigtede til noget andet end det, han forebragte.
Ja, sagde Kongen; han kunde nok skjønne, at de to ædelbaarne Mænd skulde
forestille ham selv og Olaf digre, men han vidste ikke hvad Fortællingen om den
slette Betaling, Gæsling for Gaas, Griis for Sviin og Leer for Guld skulde betyde.
Jo, sagde en af Raadgiverne, ved Navn Arnvid, lige saa stor Forskjel som der er
mellem Guld og Leer, lige saa stor Forskjel er der mellem Ingegerd, der blev lovet
Olaf digre, og Aastrid, som han fik; thi Ingegerd er kongebaaren i alle Linjer, og
af Uppsala-Ætten1, som er den fornemste i Norden, fordi den stammer fra Guderne
selv, Aastrid derimod er kun en Trælkvindes Datter og halv vendisk: den Konge,
som finder sig i et saadant Bytte, er dog langt ringere end den anden, hvilket
ogsaa er, som det bør være, nemlig at ingen Nordmand kan maale sig med
Uppsalakongen; og lader os takke Guderne fordi de sørge saa godt for deres Ætlinger,
skjønt rigtignok mange nu ringeagte Troen paa de gamle Guder. Kongen spurgte
dernæst, hvad Historien om Atte den dølske skulde betyde. En anden af
Raadgi verne, Arnvids Broder Thorvid, der skal have været stam2, svarede først ganske
kort, at Atte var trættekjær. ondskabsfuld og dølsk, det vil sige tosset; den tredie
1 Herom er allerede ovenfor talt. Muligt er det, at man oprindelig har læst konungborin i allar kvisKr
ok af Uppsalaætt, hvorved det blot tilkjendegives at Ingegerd paa begge Sider var af Kongeæt, uden derfor
ogsaa paa begge Sider at være af Uppsalaætten; men at Ordet ok senere er udeladt, paa den anden Side synes
dog Modsætningen mellem Ingegerd og Aastrid, der siges at være halv vendisk, hvilket jo ogsaa Ingegerd
vilde have været, hvis hendes Moder var abotritisk, at den første virkelig maa have været af egte svensk
Herkomst. Ingegerds Giftermaal med Jaroslav omtales ogsaa af Mag. Adam (II. 37), men derimod ej i de
russiske Annaler. Hendes Død henføres til 1050, og hendes Ligsteen med en, rigtignok nyere Indskrift,
forevises i Sophiakirken i Novgorod. Af hendes Døtre omtale vore Sagaer Elisabet eller Ellisif, gift med
Kong Harald Sigurdssøn, Thwroez, Chron. Hung. p. 108 og Pray, Ann. reg. Hungar I. p. 54, Anastasia,
ogsaa kaldet Agmunda (dette maa vel være hendes nordiske Navn), gift med Kong Andreas I i Ungarn;
den 3die, Anna, egtede Kong Henrik I i Frankrige. Af Sønnerne nævnes Vladimir, død før Faderen, Isjaslav,
hvis nordiske Navn synes at have været Holie, og Vsevolod eller Visevald, foruden Vjatsheslav og Igor
(Ingvar).
2 Sagaerne tillægge alle tre Brødre Naturfejl, de lade Arnvid være blind, Thorvid stam og Freyvid
døv; dette smager sterkt af en sildigere LTdpyntning, ligesom endog Navnenes ligeformede Endelse bliver
noget mistænkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
