Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
OLAF HARALDSS ØN
selv havde sine fleste Frænder og Venner paa denne Kant, og tillige her allerførst
var bleven anerkjendt som Konge, maa han vel i det hele taget her have anseet
sig sikrere paa Folkets Hengivenhed og Troskab, end i det Nordenfjeldske. Da
nu hertil kom, at Christendommen allerede havde faaet et tryggere Fodfæste i
Viken end andensteds i Landet, deels fordi den tidligst havde været udbredt her,
og deels fordi Viken selv stod i nærmere Forbindelse med Danmark og andre
christne Lande, er det temmelig let at forstaa, hvorledes Olaf kunde vove, endog
med Eftertryk og alvorlig Strenghed at ophjelpe og udbrede Christendommen i
disse Egne, førend han endnu havde faaet de farlige Stridigheder med Sviakongen
bilagte. I Viken, siges der udtrykkeligt, var den christne Tro langt mere bekjendt
end nord i Landet, thi der fandtes baade Vinter og Sommer en Mængde saavel
danske som saxiske Kjøbmænd, og Vik ver jerne plejede desuden meget at fare i
Kjøbferd paa England, Saxland, Flandern eller Danmark; andre laa i Viking
og havde Vinterophold i christne Lande1. Anderledes forholdt det sig derimod
i Oplandene, hvor, som vi have seet, Christendommen neppe engang havde naaet
kræve Forliget overholdt, svarede Sviakongen, at Olaf digre ej kunde faa Ingegerd, men derimod gjerne
maatte faa hans Frilledatter Aastrid. Blandt Gesandterne var Sighvat, som om denne Rejse digtede Øster
-farerviserne. Olaf raadspurgte sine Venner, om han skulde modtage dette Tilbud, og de raadede ham dertil,
især da man med det første kunde vente Angreb af Danerne. Saaledes sluttedes da Fred med Sviakongen,
og Olaf egtede Aastrid. Ingegerd blev gift med Jaroslav, og sendte hun og Olaf gjensidigt mange prægtige
Gaver til hinanden. I Gardarike var og Jarlen Ragnvald Ulfssøn, Ingegerds Frænde, Olafs gode Ven, som
Sighvat sagde, da han var kommen tilbage fra et Gesandtskab, hvori Olaf havde sendt ham til Holmgard.
Her lægges nu Sighvat det samme Vers i Munden, som Olaf d. heil. Saga lader ham kvæde, hvor han,
hjemkommen fra Skara, forsikrer Olaf at Ragnvald er hans paalidelige Ven. At Sighvat skulde have
besøgt Ragnvald i Gardarike er maaske en urigtig Opfatning af hvad der forekommer i et Vers af
Østerfarer-viserne: «Ypperlige Olaf, jeg har troligen udført dit Ærende, og traf den mægtige Ragnvald; jeg foredrog
den gavmilde Fyrstes mange Anliggender, da jeg hørte de grej de Taler af Hirdmanden i Garde». Thi dette,
der sigter til at Sighvat havde hørt hvad Gesandterne fra Gardarike havde forebragt ved det svenske Hof,
kan ogsaa konstrueres saaledes: «jeg foredrog den gavmilde Fyrstes mange Anliggender i Garde, da jeg
hørte Hirdmandens grejde Taler», og følger man denne Fortolkning, maa Sighvat altsaa have været i Garde.
Nu maa det vistnok erkjendes, at Sighvats Ord: «jeg hørte Hirdmandens grejde Taler» o. s. v. synes at tyde
paa at han personligen havde hørt ham, ikke blot middelbart gjennem Breve eller mundtlig Overleverelse
erfaret hans Ord; ligeledes heder det i et af Sighvats Vers: «jeg blev i Høst sendt paa en lang Rejse op til
Svithjod», hvoraf man synes at skulle formode, at Sighvat virkelig selv har været oppe i Uppsala, om
end ganske hemmeligt (jvfr. o. S. 107, Not.) Men derfor behøver han ej at have været heelt i Holmgard,
hvad der heller ikke var nødvendigt, saa længe Ragnvald ej var flyttet derhen. Vanskeligere at forklare
er derimod Slutningen af Sighvats Vers om Ragnvalds Troskab, saaledes som det anføres i Olaf den heil.
Saga, Cap. 86 (Fagrskinna har her, merkeligt nok, Slutningen af et andet Vers): «jeg kjender ham (Ragnvald),
som den bedste Ven, du, Konge, har i Austerveg, langs med det grønne Håv». Thi heraf synes det virkeligt,
som om Ragnvald, da Visen digtedes, alt var kommen til Aldegjeborg, eftersom Vestergautland dog ej
kunde siges at ligge i Austerveg, eller hiinsides Havet. Hvad man her skulde gjette paa, var, at Sighvat
virkelig siden, efter at Ragnvald var forflyttet, har gjort en Rejse til ham paa Kongens Vegne, hvorom
de øvrige Sagaer tio. — En anden forunderlig Omstændighed ved Sighvats Vers er, at han etsteds kalder
Ragnvald «Ulfs Broder» istedetfor «Ulfs Søn»; og strax efter ligefrem nævner «Ulf».
1 Olaf den heil. Saga, Cap. 64, Snorre, Cap. 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
