- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
109

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OLAFS TOG TIL OPLANDENE

109

59. Kong Olafs Tog til Oplandene. SmaaTcongernes Undergang.

Medens Kong Olaf underhandlede med Sveriges Konge, havde han den hele
Tid været utrætteligt virksom saavel for at styrke sit Herredømme, som at
udbrede Christendommen i Viken og paa Oplandene, hvortil hans Ophold nu var
indskrænket saa længe som Freden med Sverige endnu ikke var sluttet. Da han

mellem Kongerne, men taler tillige meget godt om Kong Olaf Haraldsson, og ytrer hvor ønskeligt det var,
om et Giftermaal kunde komme istand mellem ham og hende. Hun bifalder hans Ord og lover at
understøtte dem hos sin Fader. Kort efter bringer Hjalte Sagen paa Bane for Kongen, idet han beklager
Krigstilstanden og at man ej skal kunne bringe ham Skatten for Olaf digres Skyld. Kongen svarer at han skal
nok sørge for at de ej behøve at frygte Olaf. Hjalte finder dette rimeligt, men ytrer at det dog var bedst,
om der kunde sluttes Fred, hvilket ogsaa Kongen sander. Hjalte foreslaar ham nu hiint Giftermaal, og han
finder Forslaget antageligt, ja han bringer det endog selv paa Bane for sin Datter Ingegerd, som erklærer
sig villig. Sviakongen giver nu Hjalte den Besked, at hvis Olaf Haraldssøn selv vil komme til ham og vise
sit venskabelige Sindelag ved at slutte en fuldstændig Fred, skal han ej forsmaa hans Bejlen. Med dette
Bud drager Hjalte til Kong Olaf Haraldssøn i Throndhjem. Denne tager ham det først ilde op, at han
allerførst har opsøgt hans Fiende Sviakongen uden at melde sig hos ham; men Hjalte forklarer ham
Nødvendigheden af denne Forholdsregel, da han nemlig vidste, at Sviakongen ej vilde have modtaget ham, om han
først havde besøgt hans Modstander; selv vilde han heller ikke udsætte sig for at sværge falsk Ed; for at
vinde ham, havde han og betalt ham Landøre; nu, siger han, havde Sviakongen lovet at indfinde sig til et
Møde med Olaf øster ved Elven. Olaf takker Hjalte for hans vel udførte Hverv, hvorpaa Hjalte rejser
hjem til Island. Kongerne indfinde sig ved Mødet, og Olaf Sviakonge fæster sin Datter til Norges Konge,
hvorpaa hver drager hjem til sit. Man da hænder det at Sviakongen kommer hjem fra Jagten, og at
Ingegerd, da han roser sig af sit Held, siger at Olaf Haraldsson paa een Morgen fangede elleve Konger.
Herover bliver Kongen vred, siger at hun ej skal faa Olaf, og bortgifter hende til Jaroslav, over hvilken
Krænkelse Kong Olaf Haraldssøn bliver meget ilde tilmode. Men en Stund efter drager Aastrid, Sviakongens
Datter, med sin Fosterfader Egil til Kong Olaf i Norge, hilser ham fra Ingegerd, og beder ham være ved
godt Mod. Kongen tier. Strax efter kommer him igjen, og forærer ham fra Ingegerd en guldsømmet Skjorte,
ledsaget af det Løfte at Olaf selv og alle hans Venner skulle nyde den bedste Modtagelse i hendes Rige.
Han tier fremdeles. Tredie Gang gaar hun til ham og hilser atter fra Ingegerd, at den bedste Maade for
Olaf at gjengjelde den Ydmygelse, han havde lidt af Sviakongen, var at han egtede hans anden Datter
uden hans Vilje, og tilbyder sig at fæste sig ham selv. Dette Tilbud modtager Olaf og egter Aastrid. —
Hvor usandsynligt meget af dette er, indsees let, f. Ex. at Hjalte skulde spille Hovedrollen ved
Gesandtskabet, at Sviakongen saa taalmodigt og villigt skulde have gaaet ind paa hans Forestillinger; at Mødet
i Kongehelle skulde have fundet Sted førend Fæstemaalet blev brudt; det er derhos endog aldeles urigtigt
at Olaf opholdt sig den hele Tid i Throndhjem, heller ikke kan den øjensynligt tildannede Fortælling om
Aastrids Rejse til Olaf og tre Gange gjentagne Besøg hos ham ansees for egte. Fremdeles omtales her,
som man seer, Ragnvald Jarl og Thorgny ikke med et Ord, og den hele merkelige Beretning om Sviarnes
Opstand udelades. Imidlertid tør det dog hænde at dette indeholder et indirekte Vidnesbyrd om, at
Sviarnes Opstand ej saa meget grundede sig paa deres Misfornøjelse med Krigen, som paa deres Harme over
Kongens Fiendskab mod Hedendommen. At Hjalte i sin første Samtale med Sviakongen virkelig fragik
at have besøgt Kong Olaf, synes at staa i saa nøje Forbindelse med hans List, at udbetale Landøre, at man
neppe kan tvivle paa, at den legendariske Sagas Fremstilling af Samtalen her er den retteste. -—
Fagrskinna, Cap. 95, 96 har en kortere Fremstilling af det hele, og følger et Slags Middelvej. Kede af Krigen,
heder det, besluttede mægtige Mænd i begge Lande at aabne Underhandlinger mellem Kongerne, og det
aftaltes at Sviakongen skulde bortgifte Ingegerd til Olaf. Men en Dag, da Kongen havde fældt fem Traner
paa een Morgen, sagde Ingegerd at Olaf, Norges Konge, havde udrettet mere, idet han fangede ni Konger.
Da brød Sviakongen Aftalen og udeblev fra det berammede Møde. Da Olaf atter sendte Gesandter for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free