- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
114

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

OLAF HARALDSS ØN

angribes her paa Hedemarken, føler jeg mig ikke tryg, hvis nogle af eder ere her,
nogle oppe i Dalene; jeg fordrer at vi alle skulle forblive tilsammen baade Nat
og Dag, indtil vort Anslag er udført». Dette fandt de andre billigt, og saaledes
besluttede de da at holde sig sammen. De lode Vejtsler berede for sig paa
Ringsaker, og holdt Omgangsgilder, medens de uafladeligt ved Spejden holdt Øje med
Olafs Færd, saa at de til enhver Tid vidste, hvor han var, eller hvor mange Folk
han havde om sig. Olafs store Følge foraarsagede, at han maatte opholde sig
kortere ved de fleste Vejtsler, end fra først af paatænkt, da det samlede Forraad
ej strak til; og saaledes kom han tidligere end aftalt op til Eidsvold ved Mjøsen.
Kongerne havde imidlertid sammenkaldt Lendermændene og de mægtigere Bønder
fra alle de oplandske Fylker, og aabenbaret dem sin Hensigt; de bestemte en Dag,
naar den skulde udføres, aftalte at enhver Konge skulde have 360 Mand, og sendte
Lendermændene hjem for at samle Folk. De fleste af de sammenkaldte Mænd
syntes godt om denne Plan. Dette var derimod ikke Tilfældet med Kong Olafs
Ven Ketil Kalf paa Ringenes, der ogsaa var tilstede paa Mødet. Da han om Aftenen
kom hjem, skyndte han sig at spise Nat verd, men roede derpaa om Natten med
40 vel bevæbnede Huuskarle paa den Karve, Olaf strax efter Nesje-Slaget havde
givet ham, ud til Minne, hvor han kom tidligt om Morgenen. Han lod 20 Mand
passe paa Baaden, med andre 20 Mand gik han i Land for at opsøge Kongen,
og traf ham just som han kom fra Ottesang. Ketil sagde, at han ønskede at tale
med ham i Eenrum. De gik derpaa afsides, og Ketil underrettede ham nu om
hvad Oplandskongerne havde for. Kongen lod strax alle sine Mænd kalde sammen,
sendte nogle om i Bygden for at skaffe Rideskyds, og andre op til Mjøsen for at
tage alle de Baade, som de kunde finde, og ro ham imøde med dem. Derpaa
gik han til Højmesse og siden til Bords; efter Maaltidet gjorde han sig rede og
skyndte sig saa hurtigt som muligt op til Vandet. Her mødte Skibene; selv gik
han i Karven med saa mange Mænd, som den rummede; de øvrige indskibede
sig som de bedst kunde paa de øvrige Farkoster. I alt var det henimod 360 Mand.
Om Aftenen satte de fra Land, og roede i stille Vejr op efter Mjøsen om Natten.
Endnu før Dag kom de til Ringsaker, hvor de udsatte Vagter ej bleve dem var,
førend de vare ganske nær ved Gaarden. Ketil og hans Folk vidste godt, i hvilke
Huse Kongerne laa. Disse lod Kongen omringe, og nøje passe paa at ingen kom
ud. Saaledes ventede de, indtil det blev lyst. Smaakongerne, der ej vare
mand-sterke nok til at tænke paa Forsvar, bleve alle fangne og førte frem for Olaf, der
straffede dem mere eller mindre haardt. Ring, den raumarikske og den hadelandske
Konge slåp med at aflægge Ed paa at de skulde forlade Norge og aldrig komme
tilbage. Paa Gudrød derimod, som allerførst havde raadet til at stræbe ham efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free