Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE OPLANDSKE KONGER FANGNE
115
Livet, lod han Tungen udskære. Rørek, hvis Klogskab og Drist’ghed han især
frygtede, og som han troede aldrig at kunne lide paa, om han end indgik Forlig
med ham, lod han blinde og beholdt ham hos sig for stedse at have ham under
Opsigt. De Lendermænd og Bønder, der havde deeltaget i Sammensværgelsen,
straffedes ligeledes enten med Landflygtighed eller Lemlestelse; enkelte bleve
dog tagne til Naade. Af de øvrige tog Kongen Gisler for at sikre sig deres
Troskab, idet han underlagde sig Kongernes Besiddelser, og udskrev Vejtsle-Gjeld
fra Hedemarken og Gudbrandsdalen, som han nu ikke agtede at besøge,
hvorimod han vendte tilbage til Raumarike og derfra til Hadeland1.
Den samme Vinter (i Begyndelsen af Aaret 1018) døde Olafs Stiffader Sigurd
Syr. Han omtales ikke synderligt efter Nesje-Slaget, og Olaf kom vel heller ikke
i videre Berørelse med ham, da han i al den Tid ej besøgte Oplandene; men at
Forstaaelsen mellem dem ej var den allerbedste, synes at kunne sluttes deraf,
at Sigurds Søn, Kong Harald Haardraade, siden sagde til Olafs Søn Magnus, at
Olaf havde frataget hans Fader en kostbar Guldring for en ringe Sag, og at det
ej var godt for Smaakongerne i Norge, da Olaf var paa det mægtigste2. Olaf bar
altsaa nu ene Kongenavn i Norge, hvilket man ikke havde seet Exempel paa
siden Harald Haarfagres Dage. Hvor meget dette maatte bidrage til at forøge
hans Anseelse og befæste hans Magt, er let at indsee. Først nu kan man sige at
Oplandene virkelig og blivende vare forenede med det øvrige Norge, og ikke
engang under Harald Haarfagre vare Rigets sydligere Dele saa fast og varigt
1 Det er allerede oftere omtalt, at den legendariske Saga lader Olaf fange 11, Fagrskinna 9 Konger,
og at Flatøbogen ligeledes etsteds (Fornm. S. V. 268) nævner 9, et andet Sted (V. 170) 11 Konger, paa begge
Sider paaberaabende sig Styrme. Hvad sidstnævnte Sted angaar, maa det dog merkes, at der staar «hine
fem Konger, og de andre sex, som Styrme regner», hvorhos følgende Vers af Sighvat anføres: «den gavmilde
Konge vandt Oplandene og oprettede Christendommen, som Indbyggerne siden overholdt. Før den Tid
herskede der elleve Ødelæggere af Guldet, men nu maatte Indbyggerne give Gisler». Men det indsees let,
at disse «Ødelæggere af Guldet» slet ikke alle behøve at være Konger. Ottar svarte, ligeledes samtidig
med Olaf, siger derimod i et Par Vers, der anføres i Olaf den helliges Saga, Cap. 73, Snorre, Cap. 72:
«Guld-Uddeleren har gjengjeldt de onde Landsstyrere alle deres snedige Raad. Hærstyrer, du lod fordum de
hedemarkske Konger nyde forskyldt Løn, da de tiltænkte dig Forræderi. Stridskæmpe! I har forjaget
Fyrsterne fra Riget; Sverdenes Rødfarver, din Dygtighed var større end deres. Enhver af dem flygtede
fjernt fra dig, Konge, hvilket Folket nok fik vide; I heftede (afskar) Tungen paa den, der sad nordligst
(Gudrød i Dalene). Nu hersker du over det Land, som de fem Konger fordum beherskede. De brede
Ætte-lande øster til Eid ere dig undergivne, ingen Kriger sad forhen over et saa stort Rige». Dette viser, at
Kongernes rette Antal dog kim var fem, og det bekræfter i det hele taget Sagaens Fortælling. Hvor Nitallet,
der dog findes i Odd Munks Olaf Tryggvessøns Saga, hidrører fra, er umuligt at sige. At den legendariske
Saga for øvrigt lader Olaf fange Kongerne samme Vinter, han opholdt sig hos Sigurd Syr, er ovenfor nævnt.
Den fortæller den hele Begivenhed ganske kort, men fremstiller den saaledes, at Olaf ej lod Kongerne
mishandle, førend han forgjæves havde forelagt dem det Vilkaar, at frasige sig Kongeværdigheden og blive
Lendermænd.
* Harald Haardr. Saga, Cap. 20, Snorre, Cap. 24, Fagrskinna, Cap. 174.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>