Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RØREKS MORDPLANER MOD OLAF
119
det oftere at Finn blev borte i nogle Dage og atter kom igjen; man blev tilsidst
vant derved, og lagde ikke videre Merke dertil. Han var nu atter ved Hirden.
Den Mjød, han hiin Aften havde bragt ind, var paasat med Urter og overmaade
sterk, saa at alle de tilstedeværende, for hvilke Rørek efter Sædvane lod skjenke
i, efter en Tids Forløb sovnede, hver i sit Rum. Finn havde imidlertid atter
forladt Værelset. Noget efter vakte Rørek de Mænd, der plejede at opvarte ham,
og sagde, at han skulde ud i Gaarden i et nødvendigt Ærende. De tændte en
Lygte ved det Lys, som endnu brandt i Kammeret, og fulgte ham ud til
Vandhuset, der stod paa Stolper, og til hvis Dør man gik op ad en Trap. Medens Rørek
og Hirdmændene sad der inde, hørte de udenfor Slagsmaal: der raabtes: «hug
ham ned!» derpaa hørtes et Hug og et Fald. Rørek bad sine Ledsagere skynde
sig ud og skille de stridende ad. De gjorde saa, men da de kom ud paa Trappen,
bleve de selv nedhugne. Sagen var nemlig, som man siden erfarede, den, at Finn
litle var kommen med Røreks forrige Merkesmand, Sigurd Hit, og 13 andre;
Slags-maalet var forstilt, i den Hensigt at lokke Røreks Paapassere ud og dræbe dem.
Da dette var lykkets Røreks Venner, slæbte de Ligene hen mellem Husene, toge
Rørek med sig, skyndte sig ned til Fjorden og roede af sted med ham saa hurtigt
de kunde. Men imidlertid traf det sig, at Sighvat Skald, der sov i Kongens Kammer,
ogsaa skulde ud med sin Skosvend i samme Ærende som Rørek. Da han skulde
gaa tilbage og kom ned ad Trappen, gled han, tog for sig med Haanden og følte
noget vaadt, men da det var belgmørkt, kunde han ikke see, hvad det var, og
sagde leende: «Kongen har nok i Kveld bevertet os saa godt, at flere af os ere
blevne usikre paa Foden». Da han kom ind i Kammeret, hvor der brandt Lys,
saa Skosvenden at han var ganske blodig, og gjorde ham opmerksom derpaa, i
det han spurgte om han havde skrubbet sig. «Nej langtfra», sagde Sighvat, «men
dette betyder nok noget andet»; han vakte sin Sængkammerat, Merkesmanden
Thord Folessøn, og de gik tilsammen ud med en Lygte for at undersøge hvad
der var paa Færde. De fandt Ligene, og kjendte at det var Røreks Vogtere;
de saa ligeledes, at der laa en Træstubbe med et dybt Hug — det var dette Hug,
som havde lokket Vogterne ud —; Skosvenden, som de sendte til Røreks
Sovekammer, fandt alle der inde sovende, men Kongen borte. Han vakte dem, og
de gik strax ned i Gaarden, hvor de dræbte laa. Alle vare enige i, at man snarest
muligt burde underrette Kongen herom, men ingen vovede at vække ham. Sighvat
fandt da paa det Raad at gaa til Kirken og bede Klokkeren ringe for de dræbte
Hirdmænds Sjæle, medens Thord vendte tilbage til Sovekammeret. Kongen
vaagnede ved Ringningen, rejste sig op og spurgte, om det allerede nu var
Otte-sangstid. «Nej», svarede Thord, «der er værre paa Færde; Rørek er borte og to
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
